Jeg er bare ikke god til det. Jeg er faktisk ualmindelig ringe til det. Mørke om morgenen. Det føles helt forkert at stå op. Man burde gå i seng. Jeg har været oppe en halv time. Om lidt er der kaffe. Det hjælper nok…
15
Jeg er bare ikke god til det. Jeg er faktisk ualmindelig ringe til det. Mørke om morgenen. Det føles helt forkert at stå op. Man burde gå i seng. Jeg har været oppe en halv time. Om lidt er der kaffe. Det hjælper nok…
15 kommentarer
Liselotte
26. september 2008 at 18:43Og mere kaffe, Peter – det hjælper! ;-)
PETER
26. september 2008 at 14:39Kaffe , kaffe , KAFFE :-)
Liselotte
26. september 2008 at 13:12Ydrkkk! Klokken 3.30? Det er altså vildt, Karin!
Nej, jeg foretrækker lys, når jeg skal op. Sådan er det vist bare :-)
Karin Hørkilde Jensen
26. september 2008 at 12:51Hmmmmmmm, så er det måske ikke lige nu, jeg skal berette om, at jeg sædvanligvis står op kl. 03.30, sidder og får en kop kaffe og strikker lidt før jeg hopper på cyklen og kører godt 7 km på arbejde. OG JEG ELSKER DET SIMPELTHEN!!!!! Især, når jeg har fri kl. 12.30 og hele dagen ligger foran mig. SKØNT!!!!!!!!!
Karin
26. september 2008 at 12:42Ja, mørke om morgenen er noget værre skrammel. Jeg føler mig aldeles uoplagt det første stykke tid, for det er jo ligesom om natten bare at jeg ikke “må” sove mere. Øv.
Gitte J
26. september 2008 at 12:09Nej, jeg skal også ud af huset inden jeg når noget som helst. Er ikke god til at komme op til hverdag, men i weekend kan jeg nemt komme op. Underlig ;-)
Liselotte
26. september 2008 at 12:03Gitte J, jeg kan også lide det… hvis jeg selv bestemmer farten. Det gør jeg sjældent ;-)
Gitte J
26. september 2008 at 12:01Ja, der er mørkt om morgen – især så tidlig som du var oppe i dag. Så tidlig er jeg oppe hver dag, kan godt lide og kigge ud mens lyset kommer. Selvfølgelig med kaffe i kruset. Ha’ en god dag :-)
Liselotte
26. september 2008 at 11:49Sole, vi mangler lyset… for det er energien. Jeg har det på samme måde. Det er ganske enkelt helt forkert for mit biologiske ur at stå op i mørke, for sommeren igennem springer jeg ud af sengen tidligt om morgenen, men når lyset mangler… :-(
Sole
26. september 2008 at 10:04Ja, jeg si’r også velkommen i klubben :-)) Vågnede i nat, troede jeg, der var jo så mørkt, smuttede på toilettet og på hovedet i seng igen uden at se på uret – bare for at blive forstyrret af vækkeuret nogle få minutter senere, kl. 6:30 …. øvøvøv, jeg er altså ikke god til efterår og vinter, selvom jeg da godt kan se det smukke ved årstidernes skiften, men skulle/kunne jeg vælge, ja så fravalgte jeg vinteren :-)) Måske det ville være anderledes, hvis ikke man var tvunget til at være indendørs alle de lyse timer om vinteren, men sådan er det job, jeg har valgt, så kan vel i bund og grund kun klandre mig selv :-)
Liselotte
26. september 2008 at 09:09Jeg HADER at skulle op og i gang, når der stadig er mørkt. Det duer jeg ikke til. Stille, langsom opvågnen er i orden, men ikke det med at skulle op og i gang med det samme. Tid til stearinlys, varm kaffe og lidt stille radio er i orden… men man skal bare ikke sendes ud af døren… ;-)
fisker & fernandez
26. september 2008 at 08:37Det er ualmindeligt deprimerende! Jeg troede foerst, at jeg var staaet for tidligt op (I wish). Desvarre – det var efteraaret, som er ankommet…
Helle K.
26. september 2008 at 07:35Det var som at blive skubbet tilbage i sengen, da jeg så mørket. :(
Marianne
26. september 2008 at 07:24Velkommen i klubben – jeg ville ønske at livet først startede når det var lyst om morgen :-)
anette
26. september 2008 at 07:12Det burde være en menneskeret først at stå op, når det er blevet lyst om efteråret og vinteren :-)