60

Kald mig bare nærtagende

Hån er vel også en slags anerkendelse, eller er det?

Jeg kan blive så træt, når jeg læser Cisions beskrivelse af den nyligt udsendte undersøgelse af den danske blogosfære og de blogs, som linkes hyppigst til.

Blogosfærens vigtigste frontkæmpere optages groft sagt af tre ting: Kritik af islam, reportager fra udestuen og nye tendenser inden for kommunikation og IT. Det viser Cisions nye opgørelse over, hvilke danske blogs der linkes mest til.

Kald mig bare fintfølende, men en formulering som “reportager fra udestuen” er dybest set nedladende i en grad, som Cision burde holde sig for god til. De anser sig selv for at være en seriøs medspiller, når det kommer til at kortlægge blogosfæren i Danmark, så en negativt værdiladet formulering som ovenstående er simpelthen ikke i orden, når man længere nede i undersøgelsen kategoriserer f.eks. bloggen her som hørende til “Kultur og Hverdagsbetragtninger”. Hvorfor så “reportager fra udestuen” i den indledende tekst?

Hvorfor ikke anvende “hverdagsbetragtninger”?

Jeg har ikke nogen udestue. Jeg har en hverdag.

Jeg prøver ikke at revolutionere verden med denne blog. Jeg betragter den, som min legeplads. Et sted, hvor jeg er enevældig hersker og derfor suverænt bestemmer indholdet. Det er derfor en blandet landhandel, som afspejler mig lige nu og her. Det skifter, ligesom mit liv skifter.

Det ER oftest hverdagsbetragtninger og det er jeg slet ikke flov over. Jeg elsker dem. Det er der tilsyneladende andre, som også gør. Jeg har mange læsere hver eneste dag, så markedet for hverdagsbetragtninger eksisterer, men det er selvfølgelig ikke seriøst, som de nyeste tendenser indenfor kommunikation og IT eller sprængfarligt, som kritik af islam. Det er til gengæld elsket af mange.

At anvende formuleringen “reportager fra udestuen” signalerer ligegyldigt smalltalk og stille hånlatter ovre fra hjørnet. Det ER jo ligegyldigt. Nogen gange. Andre gange er det noget andet, men det er tilsyneladende vedkommende, for ellers ville jeg næppe have 4.500 unikke gæster hver eneste dag.

Mine læsere fortjener ikke hån. Mine læsere fortjener respekt.

Jeg fortjener ikke hån. Jeg fortjener respekt.

Jeg synes, at Cision skulle skamme sig. Så enkelt er det. Kald mig bare nærtagende og nej, jeg orker ikke at fluekneppe omkring formuleringen. Det er sådan jeg har det i maven.

Yderligere reaktioner i blogosfæren på Cisions undersøgelse kan bl.a. læses hos:

Du vil sikkert også kunne lide