Det er søndag, der er varm kaffe i kruset og Café Hack i radioen. Udenfor skinner solen og jeg er sikker på, at verden må udforskes grundigere, men først lidt senere på dagen. Lige nu er det tid til at være langsom. Det elsker jeg.
På bordet står blomster og én af de nye Dahlia er kommet med indenfor. Den er virkelig fin i farven, men bed mig ikke om at sætte navn på, for farven skifter afhængigt af lyset. Smuk er den under alle omstændigheder.
Søndag formiddag er magisk. Stille med lidt held og kun lyden af radio og vaskemaskine til at aflede opmærksomheden fra ingenting.
Jeg har et par yndlingstimer lige nu. De er mine og de er næsten hellige. Kom tilbage efter frokost. Før er jeg ikke klar.
4 kommentarer
Eva
22. september 2008 at 07:48Café Hack er total rigtig søndags-hygge-underholdning. Jeg har fundet ud af, at selv det at stryge tøj glider let og ubesværet i selskab med Søren Dahl og gæsterne.
Liselotte
21. september 2008 at 11:02Tak Sifka og i lige måde. Din ser ud til at blive skøn. Selskabet kan du i hvert fald ikke klage over :-)
Gitte, søndag formiddag er stille og jeg elsker det :-)
Gitte
21. september 2008 at 10:59Rigtig god søndag.
Elsker også søndag formiddag. Det er den dag i ugen “der er mest ro på”.
Sifka
21. september 2008 at 10:43:) God søndag.