En hurtig aftale…

Der er gjort klar til en eftermiddag med strikketøj, kaffe og chokolade. Snakken kommer til at gå livligt, så jeg glæder mig. Hurtige aftaler er nogen gange de allerbedste, så jeg elsker, at jeg er omgivet af venner, som er klar til den slags, men jeg har nok selv fundet de mennesker.

Tidligere var det disse aftaler, som var de eneste, vi kunne lave. Vi forsøgte os med aftaler, som lå langt ude i fremtiden, men det endte alt for ofte med aflysninger, fordi Alexander blev syg. Nogle af de mennesker vi er omgivet af, forstod instinktivt, at sådan var vores liv skruet sammen. Andre havde meget sværere ved at forholde sig til sene aflysninger, hvilket jeg et eller andet sted sagtens forstår, for hvor er det ærgerligt at glæde sig, være klar og så få en aflysning, men sådan var det, at omgås os.

Mange viste sig heldigvis at være langmodige, forstående og ikke sådan at slå af pinden. Få forstod det aldrig og venskabet gled stille ud, men de som er tilbage, er dem, som hopper med på vognen, når vi siger, at den kører. Den kører i eftermiddag.