Der måtte ske noget efter sådan en dag med lediggang, så jeg tog gummistøvlerne på, kurven over armen og gik ud i sensommerhaven.
Der dufter fantastisk derude. Muld og frugter blandes til en skøn duft af spirende efterår og da jeg nåede ned til æbletræerne, duftede der helt fantastisk dejligt af modne, søde æbler.
Oskar var selvfølgelig med. Han elsker, når vi skal i haven. Han synes, det er det rene eventyr, når vi tager en tur ned i hjørnet af grunden, som efterhånden kun kan betegnes som vildt. Når han kan gå på opdagelse i det høje græs, er hans lykke gjort, så der er blevet snust allevegne.
Det tog ikke lang tid at fylde kurven. Jeg tog kun, hvad jeg skulle bruge i køkkenet efterfølgende, men det er rigdom at kunne gå ned i egen have og hente frugter, når man trænger. Jeg elsker, at vi har de sødeste, sprøde spiseæbler hængende dernede. Æbler kan man aldrig have for mange af. De kan anvendes til så meget forskelligt.
Resten af æblerne får lov til at hænge lidt endnu. De falder ingen steder, så længe det ikke blæser for meget og de holder sig allerbedst, når de får lov.
På vej tilbage gennem haven kunne jeg konstatere, at den er allermest frodig lige nu. Det hele strækker sig i velvære og mine Dahlia blomstrer for fuld kraft sammen med de sidste rester af sommerfuglebusken og de nyligt rosa Sankthansurt. Sommerfuglene elsker stadig det hele, så der er fortsat liv nede i bedet.
Det var improvisation fra start til slut, da jeg gik i gang med æblekagen. Sådan lidt på slump og hylden hen. Lidt økologisk rørsukker, kanel strøet rundhåndet, lidt mel, en smule havregryn og en nævefuld hakkede mandler blev blandet med smeltet smør, så det endte som en krummedej, der kunne strøes hen over æblerne, som nu var forvandlet til både.
Jeg regner med, at toppen ender med at karamelisere, æblerne suger sødt og vanilleisen kommer til at fuldende.
Bagefter snuppede jeg lidt ekstra æbler og godt med løg, for lysten til æbleflæsk fik kvalmen tidligere i dag ikke bugt med. Nu ryger kagen i ovnen og æbler og løg på panden. Sikke en gourmetaften vi holder os herhjemme ;-)
16 kommentarer
Liselotte
21. september 2008 at 10:34Rimkoger, tusinde tak for et dejligt grin :-)
Liselotte
21. september 2008 at 10:33Klejs, det er vist bare vores smagsløg, som ikke er specielt begejstrede, for jeg har en anelse om, at det er et af de hyppigst solgte æbler herhjemme :-)
Rimkogeren
21. september 2008 at 10:32Æbler kan bruges til mangt og meget:
”Et æble om dagen
er bare lige sagen,
når lægen skal holdes af vejen!”
Således tænkte overlægens frue fru Hejen.
Hun fjorten dage alene fra gemalen skulle på ferie.
Derfor fjorten flotte æbler lagt i serie
hun i stuepigens seng listeligt arrangerede,
og med fred og ro i sinde fruen emigrerede
Stuepigen blev rørt: ”Hvor kært af min frue;
men de æbler skal nu pynte i min fru moders stue!”
Klejs
21. september 2008 at 06:04Gudskelov! Her troede jeg at jeg var utrolig kræsen, men hurra for dig. Jeg inderligt afskyer Golden Delicious. Det er ikke en variant jeg vil spise, end ikke som madæble.
Liselotte
21. september 2008 at 00:17Det er de, Marianne :-)
Marianne
21. september 2008 at 00:16Æbler er livets diamanter :-)
Liselotte
21. september 2008 at 00:10Anita, der er også pluk-selv i dit nabolag :-)
Æblegården
v/Karen og Flemming Trelborg
Rubjerghøj 1
7600 Struer
– det siger sig selv, her er æbler i massevis
Halskenbjerg
Møbjergvej 9
7260 Sdr. Omme
– her kan man selv plukke blåbær :-)
Lyby frugtplantage
Lyby møllevej 2
7800 Skive
– her er blandt andet æbler og pærer lige nu.
Det handler vel dybest set om, at man gør op med sig selv, om man gider eller er ligeglad. Der er mange steder, hvor jeg kan konkludere, at jeg er ligeglad, men ikke omkring det, jeg putter i munden. Kan jeg få det bedste, foretrækker jeg det.
– omkring at nøjes, så kan man blive nødt til, men så længe det ikke er tilfældet, skylder man sig selv at lade være, synes jeg, men det er alene min mening. Der er sagtens plads til både din og min.
Karin, æbler er nemlig fantastisk velegnede til bearbejdning. Der er så mange anvendelsesmuligheder, synes jeg, men jeg kan nu også godt lide et frisk af slagsen :-)
Karin
20. september 2008 at 23:33Æbler er sjældent sjove bare at gnave af, synes jeg. Men i din amerikanske æbletærte er det altid et hit. Uhm – det er godt. Og som grød, revet i æblekage og i det hele taget i selskab med kold flødeskum. Ja, æblet egner sig særdeles til at blive bearbejdet, synes jeg. Det pynter også på det bare at det bliver skåret i både; så glider det lettere ned.
Anita
20. september 2008 at 22:40Jeg har ikke lige hørt om æbleplantager i nærheden af mig (selvom de sikkert nok skal være derude et sted), så jeg “nøjes” med posen fra gartneren, hvis den sjældne lyst falder over mig – men selvfølgelig kender jeg da et par private haver, hvor jeg godt må plukke til eget forbrug og naturligvis kan jeg også godt smage forskel.
Generelt er det jo også sådan med mange andre fødevarer. Alt hvad vi selv kan få lov at plukke, samle sammen eller hive op af jorden, det smager som regel også bedst. Det følges jo altid ad, så det er der intet hokus pokus i. Kvaliteten ER bare bedre, men som sagt, så kan jeg godt nøjes med dét, der er forhåndenværende – sådan ret generelt. Ikke kun med æbler ;-)
Liselotte
20. september 2008 at 21:17Lisbeth, den skal smage om et øjeblik… og selvfølgelig skal man sove lidt, hvis man trænger og kan :-)
Katrine, den bliver god :-)
Anita, det handler overhovedet ikke om at have muligheden for at hente æblerne i egen have. Det handler om at være så kræsen, så man ikke vil nøjes, men hellere undværer.
Der findes forøvrigt masser af skønne æbleplantager, som tilbyder pluk-selv, hvis man har mulighed for det og det er lige tiden for det nu.
Resten af året spiser jeg hellere andre frugter, fordi æblerne smager mig bedst, når de har fået tiden til at udvikle aroma og sødme. Hellere undvære end nøjes, fordi forskellen på de to ting, efter min mening, ikke er ret stor.
karen
20. september 2008 at 21:14aaah det ser vidunderlig ut! fantastisk hage og fantastiske epler du har! Det ble epler her også i kveld, først and med eplerösti, så eplekake med is og krem…
høsten er deilig også, ikke sant?
Anita
20. september 2008 at 20:40Nu er det jo heller ikke alle forundt at have træerne i (bag)haven, hvor man kan plukke direkte fra gren til mund og så må man nøjes. Medmindre man kender nogen, som har en have, hvor man må gå på rov ;-)
Katrine
20. september 2008 at 20:30*Savle*
Lisbeth Bula
20. september 2008 at 20:13Å for en fristende eplebakst!! Og sokkene ble så vakre at det er synd om man tar sko på:)
Håper du nå føler deg bedre! Selv har jeg sovet lenge om ettermiddagen to dager på rad. Men jeg kunne, så hvorfor ikke…
Liselotte
20. september 2008 at 20:04Jeg bliver aldrig træt af æblet, men jeg er også umanerlig kræsen og kunne aldrig nogensinde finde på at sætte tænderne i de kønsløse fra supermarkedet. De smager af absolut ingenting.
Æbler skal smage af æbler. Mine yndlingssorter er Cox Orange, Ingrid Marie, Belle de Boskoop, James Grieve og så alle de andre, bare jeg ved, at de kommer fra danske plantager, hvor de har fået lov til at modne i det tempo, et æble skal modne i. Æbler importeret fra syden smager af ingenting og modsat de fleste andre, har jeg aldrig brudt mig meget om Golden Delicious, men jeg er jo også småsær ;-)
Anita
20. september 2008 at 19:49Jeg har længe været inderligt træt af æbler, men igår aftes fik jeg en lun æblekage med en lækker vanillecreme til. Den klædte kaffen umanérlig godt og det smagte simpelthen, som at komme i himlen.
Måske er jeg i virkeligheden ved at være klar til æblet igen…