7

Helt på toppen

Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget mig sammen tidligere. Jeg ville ønske, at jeg havde fået noget fra hånden. Jeg ville ønske, at jeg ikke sad her med en halvbrugt lørdag uden at kunne præstere indhold, men sådan er det, for hovedpine og kvalme tog over tidligere i dag, så jeg har levet noget der ligner en hengemt tilværelse. Nå ja, det er måske overdrevet, men aktiv har jeg altså ikke været og sådan er det så bare.

Til gengæld er jeg frisk nu og det samme er mine figner…

Et par tyktskårne skiver rugbrød, den gode gorgonzola og så de friske figner. En kop friskbrygget kaffe med snerten af sukker og en god sjat mælk. Et strikketøj, sofaen og ingenting.

Jeg tror, at jeg er helt på toppen om et øjeblik :-)

Du vil sikkert også kunne lide