Kenneth handler med hele Europa. Han har sin polske forbindelse, som ind imellem foranlediger temmelig morsomme… hmmm… ja, samtaler kan det næppe kaldes, men telefonlydsudvekslinger er vel det tætteste jeg kommer på, hvad der foregår, når han ringer her til.
Han taler ikke tre ord engelsk. Han taler POLSK. Jeg taler ikke polsk. Jeg taler 7 ord engelsk. Vi udveksler lyde. Frustrationen hos den polske forbindelse vokser proportionalt med, at jeg taler engelsk til ham. Nu er jeg begyndt at lade være. Jeg lader bare ham om at tale. Polsk.
I en rivende strøm af voksende frustration over, at han ikke kan gøre sig forståelig, når han gerne vil fortælle mig, at jeg skal ringe til Kenneth, for at sige, hvor de kan mødes et eller andet sted nede i Tyskland, taler han højere og højere. Til sidst lægger jeg røret på.
Nu har han taget andre midler i brug. Han sms’er. I dag modtog vi denne:
I am is 300 km
Vi er ikke sådan at slå af pinden, så Kenneth er kørt i retning af Tyskland. Vi satser på, at det betyder, at polakken er 300 kilometer fra den dansk/tyske grænse. Hvis ikke, så er vi tabt bag af den polske vogn. I dén grad!
29 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Wåååååhååååw…
1. oktober 2008 at 12:59[…] Den polske forbindelse, som ikke kan ét eneste ord engelsk. Jeg kan ikke ét eneste ord polsk. Jeg kan smile, byde indenfor og forstå, at han gerne drikker grøn te. Det skal han få. Han har trods alt kørt nogle tusinde kilometer for at få den… og så får jeg lejlighed til at se, hvordan han og Kenneth kommunikerer. Det er ikke uden besvær. Så er det sagt! […]
Liselotte
17. september 2008 at 12:47Hannah, det er skønne nyheder. Jeg vil fortælle Kenneth, at der måske er mulighed for lidt assistance :-)
Hannah
17. september 2008 at 12:42Jeg kender også meget sød polsk familie, der bor i nærheden af dig og Kenneth, som måske kunne hjælpe, hvis det skulle blive nødvendigt.
Liselotte
17. september 2008 at 08:28Kenneth er hjemme igen og det er gået fint. De snakker ikke meget. De viser billeder til hinanden, har forudgående skrevet en pris på dem og så enten nikker eller ryster de på hovedet. Det sidste der skal aftales er en dato for møde, så den skriver de vist også bare… og så smiler de høfligt til hinanden og tager afsted i hver sin retning ;-)
Spøjst, men jeg synes det er friskt :-)
Helle K.
17. september 2008 at 08:04Håber ikke at Kennethe flakker rundt et sted i Tyskland ;) Send en sms “aalborg 300 nord”…
et cetera
17. september 2008 at 07:58Ældste’s kæreste er polsk – og taler flydende engelsk – så hun kunne nok tolke lidt, hvis det skulle være ;-)
unikarina
17. september 2008 at 07:56Jeg arbejdede år tilbage i Polen – og havde sat mig for at lære polsk vha lydbånd!!! Det blev til at jeg fik lært nogle af de mest nødvendige gloser, som goddag, farvel, tak, undskyld, godt, dårligt… Jeg arbejdede som kvalitetskontroller på en systue. Jeg stod ofte i kvalitetskontrollen sammen med 2 piger – én kunne 2 gloser på tysk og den anden 3 gloser på engelsk. Men trods det formåede vi at have lange samtale om alt mellem himmel og jord – med tegnsporg, lyde og tegninger kan man komme langt.
Astrid
17. september 2008 at 07:31HAHA – jeg ville have været tabt der. Også i den grad. Jeg ville nok ikke engang have haft et kvalificeret gæt, ud over at han muligvis var begyndt at læse til filosof. Håber det lykkedes… :o)
Annepålandet
17. september 2008 at 01:35Han lever et spennende liv, Kenneth! Hvis de jevnlig gjør business med hverandre, og det høres det jo ut som de gjør, burde de jo avtale et fast møtested for å unngå misforståelser, sånn f eks sånn ca 300 km… ;-)
Hanne
16. september 2008 at 23:07Øh…hvad snakkede de så om, da de endelig fandt hinanden :O)
Liselotte
16. september 2008 at 22:40Lige præcis, Anette – de annoncer indretter sig efter indhold/ord her på bloggen, så det er derfor. Vid at jeg INTET har med annoncerne at gøre, så jeg garanterer ikke for forlangender om betaling i krydsermissiler, lunkne kvinder eller cowboybukser, hvis du vælger at annektere en af dem ;-)
Og så er det vist nok med jokes om polakker. Faktisk er jeg ret vild med det folk. Så er det vist på plads :-)
Anette
16. september 2008 at 22:33– hvorfor er der en masse annoncer for polske håndværkere i sidebaren, “annoncer fra Google” ? sættes der automatisk ind hvad der er en eller anden connection til ord-mæssigt?
Liselotte
16. september 2008 at 22:12Anita, det er nemlig sejt. Viljen til kommunikation kan gøre lige præcis den forskel, som gør at det lykkes. De er sjove, de to, men glade for hinanden, så samarbejdet fungerer upåklageligt bortset fra, at de har svært ved at nå i dybden med ret meget. De smiler, klapper lidt på skulderen og er heldigvis begge to gode til at grine af både det, som lykkes og det, som ikke lykkes :-)
anita thomhave simonsen
16. september 2008 at 22:10Hej Liselotte !
det er sgu en sej polsk forbindelse…grinede men stor respekt…der er ikke noget som viljen til kommunikation..respekt..også for at Kenneth tager afsted og alt lykkedes…supersejt…
Liselotte
16. september 2008 at 22:03Kenneth er på vej retur efter et vellykket business-møde under en skummel gadelampe i et endnu ikke navngivet kvarter i Tyskland. Alles gut, som de siger på de kanter ;-)
Kenneths profession ER faktisk hi-fi, så det… ;-)
Heidi
16. september 2008 at 21:51LOL :-D
Mette Lassen
16. september 2008 at 21:40Den er lige så god som vores ukrainske medarbejderes engelsk, når de lige kommer til os : What me did?
Pernille
16. september 2008 at 21:39Det var dagens bedste grin – tak :)
Jette
16. september 2008 at 21:30Den handel går helt sikkert fint, med den forståelse, der udvises.. SÅ morsomt :)
Karin
16. september 2008 at 21:07Haha, det var en af de bedre! Håber da at Kenneth kommer hjem igen og ikke bare nøjes med at sende en sms. I am is gone.
Tænk, jeg troede lige at jeg skulle delagtiggøres i hans proffesion, men så læste jeg din kommentar. Hi fi. Det lugter af hobby. Men ellers ville jeg da også mene at de var på sin plads at man havde nogen ansat som var til at forstå ;-)
Liselotte
16. september 2008 at 20:06Næ, så spændende er det ikke, Gitte ;-)
De handler med hi-fi og så det løse, men Kenneth er endnu ikke blevet tilbudt andet end cool cash, så der er ikke engang en god historie om skumle, polske cigaretter eller gamle russiske kulturskatte, som skifter hænder under en brutal gadelampe i nærheden af Flensborg. Såre kedeligt… ;-)
Gitte
16. september 2008 at 20:01hvad handler de med? polsk vodka eller noget? :-)
Liselotte
16. september 2008 at 19:41Jeg satser på, at de ved, hvad de gør. Begge to, for jeg ved absolut ingenting ;-)
Charlotte
16. september 2008 at 19:30Først systematiske opkald med lyde der kunne tænkes at være koder, så sms beskeder i kodeform og så kører Kenneth mange hundrede kilometer ud af landet til grænselandet for at møde en fra østlandene , så mødes de og så…………..er det vi ikke rigtig ved hvad der sker :)
Det lyder som det rene efterretningsvæsen og det bliver spændende om de finder hinanden, ellers ring og spørg PET. Med al den overvågning der er i dag er jeg sikker på de kan hjælpe med at lokalisere dem :)
Mette
16. september 2008 at 19:26hehe – den er altså sød – håber de mødes et sted dernede!
Dell
16. september 2008 at 19:22Dagens morsomme….. 300 km fra grænsen kan være mange ting! Kan Kenneth kommunikere på polsk, -hvad med tegnsprog:-)
Catarina
16. september 2008 at 19:16PS: Håber Kenneth finder ham.
Catarina
16. september 2008 at 19:15Jeg tror jeg vil låne jer min kollega A, som taler meget højt og flydende polsk. Jeg tror det er noget de skal, de der polakker, altså at tale højt. :-)
Mette
16. september 2008 at 19:14ha ha ha, den var skøn :-)
håber da de mødes :-)