Så er det blevet tid for gummistøvlerne og jakken, siger de kloge, men jeg nægter fortsat og fryser i stedet med anstand, for pokker tage mig, om jeg vil have støvlerne på endnu.
Jeg er landet. Jeg har fået pakket ud. Jeg er vel i grunden klar, men ikke til efteråret. Jeg ville så gerne trække sommeren i ørerne, men den går ikke. Morgenen er våd og de truer med småbyger og lave temperaturer resten af dagen, så kompromiset er blevet halvlukkede sko og en tynd uldtrøje. Man fryser vel med anstand.
Noget godt er der ved efteråret og vinteren, for jeg elsker store, tykke trøjer og alle mine støvler. Faktisk elsker jeg den årstid, hvor jeg kan gemme mig i masser af tøj, men vi går lige på den skillelinje nu, hvor det stadig er for varmt til alle yndlingene, så jeg trækker den.
Jeg håber på sol i løbet af dagen, så jeg ikke er håbløst til grin, når jeg om lidt lander ude på dagens arbejdsplads og er iført små sko og en tynd sommerbluse. Kommer solen ikke, er mine skuldre brede og der må grines. Jeg lover ikke at græde. Ret meget.
4 kommentarer
Liselotte
15. september 2008 at 17:19Ja, det har altså været koldt heroppe i dag. Fortsætter det sådan, er jeg også nødt til at kapitulere, kan jeg fornemme :-(
gitte
15. september 2008 at 12:04I morges lignede jeg en dame, der havde fået forkert underkrop på. Efterårsjakken og tørklæde om halsen – og sommersko på fødderne. Jeg elsker, når årstiden skiften, men jeg hader at skal have andet tøj på – det samme gør sig gældende om foråret… mærkeligt…
kh,
Catarina
15. september 2008 at 11:15Her er nylonerne kommet på under nederdelen, for ellers er det for koldt på mine ben. Go’ dag. :-)
HenrietteB
15. september 2008 at 10:10Jeg måtte kapitulere i weekenden i forbindelse med havearbejde – og fordi jeg var nødt til at kunne optage forfølgelsen af 4-årig, som allerhelst vil løbe der hvor pludderet er.
Så RollsRøjserne måtte frem i lyset.
:-)