Motorvejen var min ven. Tværs gennem Danmark. Nu sidder jeg her. Hjemme.
Det er dejligt og om et øjeblik er der frikadeller og aspargeskartofler, som Oline og mormor har forberedt. Jeg er et heldigt menneske.
Motorvejen var min ven. Tværs gennem Danmark. Nu sidder jeg her. Hjemme.
Det er dejligt og om et øjeblik er der frikadeller og aspargeskartofler, som Oline og mormor har forberedt. Jeg er et heldigt menneske.
8 kommentarer
Liselotte
15. september 2008 at 17:08Sister Bonde, det skal vi nok… og jeg prøver :-)
Sister Bonde
15. september 2008 at 15:47Det er vi mange der er Liselotte – vi skal bare blive bedre til at skønne på det.
Ude godt – men hjemme bedst.
Klem til dig og dine
Liselotte
14. september 2008 at 19:46Jeg er virkelig heldig :-)
Leif
14. september 2008 at 19:27You are truly lucky :)
Mille
14. september 2008 at 19:17Et hjem er det bedste. Og så kärlighed.
Ha det rigtig godt. önsker Mille & Mulle
(vi har spist svensk husmanskost idag, Sjömansbiff, uhm!)
Helle
14. september 2008 at 18:28Ude godt…. Også noget frikadelle noget her, bare med revet selleri og “rullegød”
Jeannette Mariae
14. september 2008 at 18:08Smukt billede og velkommen hjem igen. Vi skal også have frikadeller her ;-)
Catarina
14. september 2008 at 17:53Sikke en velkomst. Velbekomme. ;-)