Hvad spiste du som barn? Vores menu så i hvert fald noget anderledes ud, end den gør i dag. Vi spiser langt flere grøntsager, ingen sovs og masser af pasta og ris. Oline er ofte utilfreds. Som om det er en overraskelse, men så plejer jeg at remse op…
- Karbonader med stuvede grønærter
- Hakkebøffer med bløde løg
- Hjerter i flødesovs
- Stegt lever
- Boller i karry
- Biksemad
- Skipperlabskovs
- Farserede porrer
- Frikadeller og stuvede bladbeder
- Forloren hare
- Kalvefrikassé
- Brunkål med “gode ben”
- Kogt hamburgerryg
- Grydestegt kylling
- Millionbøf
- Stegt flæsk med persillesovs
- Medisterpølse
- Boller i selleri
- Oksesteg med peberodssovs
- Brasede kartofler med spejlæg
Så bliver hun stille med skrækken malet i ansigtet og jeg helt salig ved tanken om alle de retter, som jeg egentlig stadig elsker. Måske man skulle genoptage lidt af dem. Karbonader med stuvede grønærter. Det fik Ole forleden. Åh, som jeg elskede det som barn. Måske…
54 kommentarer
Liselotte
13. september 2008 at 09:00Hvor er det sjovt at se, at mad taler til de fleste af os. Vi har allesammen barndomsminder om frygtelige retter, som skulle spises, gode livretter, som er næsten glemte o.s.v.
Det er tid for at gå i køkkenet :-)
Hannah Reber
13. september 2008 at 07:01Glemte da lige at sige når min datter kommer hjem fra Paris med familien skal der laves frikadeller med stuvet hvidkål. Min liste er snart færdig. Laver tit æblekage for vennerne her og salat med rå blomkål og tomater i en karrymayosauce el lign. Håber I alle får en dejlig week end. Vi skal til Alpefest nu da køerne skal ned igen. Med raclette og andre gode specialiteter herfra. A bientot
Hannah Reber
13. september 2008 at 06:37Åh sidder her tæt ved Alperne i Martigny og småsavler. Mine børn der er født og opvokset her elsker de gamle retter fra DK som mormor altid lavede når hun besøgte os dengang.. Når jeg laver frikadellefars bliver der til frikadeller,boller til karry sauce og kødrand. Alle disse gamle retter lavede jeg også da jeg havde mit lille spisested på Ranch el capio i 89-91. til dem der ikke kan lide selleri prøv en salat med rå, fint revet selleriknold. Den skal dryppes med citron og ananas saft. Frugterne skæres i fine bidder og det hele blandet med letmayonaise eller noget lign. den har jeg lavet kilovis af og næsten alle sellerihadere elsker den. Selleri er jo som Gingsin. Og kære Liselotte din “gamle mad” liste er også kopieret her i Wallis. PS skal lige google for at finde hvad en karbonade nu er. mange knus til alle i Canada,Tyskland og hvor I nu er allesammen. Hannah Lønholdt
Lene LN fra Tyskland
12. september 2008 at 13:09Der er i hvertfald ikke nogen der skal komme og sige at danskerne ikke har et kökken!! Fik i min ferie den dejligste hyldebärsuppe med äbler i OG tvebakker. Mor lavede den. Läkker! Og de grönne horndisk og stegte sild, det var mine haderetter. Tak for minderne.
Britta S
12. september 2008 at 12:20Det er nu gode rette alle sammen (lige bort set fra dem med selleri – addrrr) og jeg laver dem en gang i mellem.
Især når min veninde fra København er på besøg. Så får vi ALTID stegt flæsk og persillesauce. Og sidst lavede jeg forloren hare – ren guf :-)
Det skal lige siges at vi begge har mistet vores mødre, så vi kan ikke bare tage hjem og få det og selvom min svigermor laver god mad, så er det jo ikke mors mad!
CAPAC · Dansk Køkken à la Anakronistisk Folkeparti
12. september 2008 at 08:49[…] via Liselotte […]
Lea Poulsen
12. september 2008 at 00:52Og jeg fik også kanin, duer og fisk i alle former og andefugle. Ikke glemme grøddage.
Og rosenkål som jeg hade, de smagte af petroleum. Og grønlangkål, føj for den lede, det minder om ensilage.
Anne Dyrholm Stange
11. september 2008 at 23:30Jeg ved lige hvordan man laver det :-)
Liselotte
11. september 2008 at 22:48Selvfølgelig kan man da det, Deborah :-)
Deborah
11. september 2008 at 22:36Jeg ELSKER da langt de fleste af de retter, du remser op, og hvem siger det ene udelukker det andet? Men kan vel lidt af det hele og noget nogengange og det andet andre – ikke? ;-)
Liselotte
11. september 2008 at 22:09Anne, det var da oplagt :-)
Dorthe, jeg har heller ikke fået det siden barndommen. Jeg behøver heller ikke :-)
Dorthe Larsen
11. september 2008 at 22:08Blodpølse med sukker….jeg elskede det som barn. I dag kunne jeg aldrig finde på at tage det i min mund :-)
Gnav-ben var også en af mine favoritter. Jeg har aldrig fået det siden min barndom – og ønsker heller ikke at få det igen!
:-) Dorthe
Anne Dyrholm Stange
11. september 2008 at 22:07Måske skal vi spise det til frokost om et par uger, Liselotte…
Liselotte
11. september 2008 at 21:53Uhm ja, kærnemælkssuppen var også en af mine favoritter, Anne :-)
Henriette, jeg kan aldrig mere spise “gode ben”. Det er slut nu! ;-)
HenrietteB
11. september 2008 at 21:48Der er nu mange af de gamle retter, jeg godt kan lide endnu – dog i lidt lettere versioner. Andreas på 4 år kan også lide mange af dem.
Til gengæld har jeg et voldsomt traume m.h.t. de “gode ben” m. tyk brun sovs. Det blev jeg engang tvunget til at spise lige efter, jeg havde set en arkæologisk udsendels om Tollundmanden, Egtvedpigen og Grauballemanden.
Jeg er først fornylig blevet mig selv igen.
Fyffer-Pyffer!
Anne Dyrholm Stange
11. september 2008 at 21:43Livretten må ha’ været Kærnemælksuppe med rosiner og en klat kold flødeskum…
Anne Dyrholm Stange
11. september 2008 at 21:43Jeg voksede også op i et sovs-og-kartofler-hjem hos mine morforældre, men når jeg så besøgte mine forældre på skift, så var der andre boller på suppen.
Mine forældre var begge helt formidable til at lave mad, der blev kreeret og kokkereret i timevis, og faktisk var min mormor også rigtig rigtig god til at lave dansk mad af lækre råvarer.
Jeg har ikke et eneste barndomstraume, ikke om mad i alle tilfælde, jeg elskede også mad dengang, og jeg spiser gerne traditionel dansk mad, hvis nogen serverer det for mig, men jeg laver det aldrig selv, til stor fortrydelse for min mand, der nok ikke er så glad for at være gift med en kok, som man kunne forledes til at tro :-)
Liselotte
11. september 2008 at 21:30Hvor er det herligt, som det her får os til at huske. Nogle retter med glæde, andre med rædsel ;-)
Jeg husker specielt, når vi skulle have brunkål. Det kunne lugtes straks man trådte ind i trappeopgangen. Føj for den, tænkte vi så… ;-)
C.O.
11. september 2008 at 21:27Ja, sagosuppe, som trak skind :-(
anita thomhave simonsen
11. september 2008 at 21:26nej for en fest at komme ind på kommentarerne her…arme riddere havde jeg helt glemt..uhmmm ! de må absolut ind i mit repertoire igen….jeg bliver glad over at læse at jeg ikke er alene om at kunne lide de ganle retter…og jeg er næsten til det hele…mine barndoms haderetter var hvidkålssuppe og grønkålssuppe for når der blev lavet suppe, så var det altid til 2 dage og min mor elskede disse to supper…..en ret jeg husker vi børn nægtede at spise var nyrer, tror kun vi fik dem serveret den éne gang, for min mor måtte finde noget andet for vi kunne simpelthen ikke li`det…husker den grimme gråblege selleri i almindelige bollesuppe, den havde jeg svært ved at få ned…idag elsker jeg selleri dog ofte lavet i ovenen som stegte rodfrugter eller som flødestuvet selleri….da jeg var barn gik jeg i børnehave fra mit 4. år og der fik vi varm kærnemælkssuppe med rosiner, sagosuppe, varm hyldebærsuppe med tvebakker og jeg var vild med det…har faktisk flere gange haft en pakke sagogryn liggende dog uden at jeg har fået det lavet…
Idag som voksen får jeg nogen gange mørbradsbøf og det var noget jeg ikke fik som barn….kun hos en veninde til frokost på en rugbrød med bløde løg….hos os har det sandsynligvis været for dyrt at spise….noget jeg husker med glæde var et pommefritesjern som vi brugte til at lave hjemmelavede pommesfrites af og her var alle mand igang og der blev skrællet, skåret i stave med pommesfritesjernet og stavene blev tørret og puttet i en høj gryde med meget varm olei…lagt på sugende underlag af papir og drysset med salt for at blive smidt ind i ovnen indtil der var nok til os alle…det var en fest når vi producerede pommesfrites…dertil remoulade eller ketchup….
sikke dejlige minder dit indlæg og alle de gode kommentarer vækker…tak for det Liselotte…
Mille
11. september 2008 at 21:18Åh ja god idé. Det vil jeg göre. Jammen for sytten jeg har jo mormors gamle håndskrevne kogebog!!!!!!!!!!!!
Gitte
11. september 2008 at 20:53Så er der også de gule ærter ; ) Kan også nikke genkendende til menu-listen som efternøler til “gamle” forældre. Mit traume er kogte kartofler, dem spiser hverken min storesøster eller jeg med glæde, til nød nye kartofler og helst som moderne kartoffelsalat med balsamico eddike dressing til. Kh. Gitte
Liselotte
11. september 2008 at 20:25Mille, jeg tror du med stort held kan Google opskrifterne :-)
Ege, de der stegte sild. Føj for den lede! Alle de frygtelige ben…
Ja, og så alle desserterne. Jeg husker også hyldebærsuppe med tvebakker og kanelsukker, varm kærnemælkssuppe med rosiner, sagosuppe og så gad min farmor godt lave arme riddere… *suk*
Ege
11. september 2008 at 20:10Stegte sild :-* føj kunne kvadre en sild i atomer for at slippe for flaskerenser ben
Salat var kun den med syrnet fløde, og det var sommermad .
Hva med alle efterretterne :-)
Budding , rødgrød , Norsk øllebrød , manna grød, Bondepige med slør , muldvarpeskud osv
Mille
11. september 2008 at 19:26Åh jeg elskede osse millionböf, men aner ikke hvordan man laver det. Og en god opskrift til boller hvadenten det er i selleri eller karry önsker jeg mig osse. er der nogen der vil forbarme sig over en ukyndig halvdansker?
Alle de övrige retter elsker jeg undtagen indvoldene og äblefläsket som jeg har et helt specielt minde af som oveniköbet er rigtig sjovt!
Liselotte
11. september 2008 at 19:14Vi skal vist i sving ved gryderne snart allesammen :-)
Mette
11. september 2008 at 19:12Millionbøf og kartoffelmos! Mums, hvor jeg elskede det som barn, hvem der gad lave det til mig. Moar!
Rikke
11. september 2008 at 18:57Alle de gamle retter får jeg tit og ofte via mit job – men herhjemme spises der nu mest grønt :-)
Liselotte
11. september 2008 at 18:49Hege, du har ret med fisken, men vi spiste ikke meget fisk i mit barndomshjem. Vi kunne få rødspætter med persillesovs eller stegte ål, som var min fars hofret. Han elskede de ål… :-)
Gitte J
11. september 2008 at 18:14Ja – jeg husker det lige så tydeligt, men der var nogle af retterne jeg gerne ville have og nogle jeg laver den dag i dag. Det er godt med de gamle retter. Min mand så helts vi fik kartofler hver dag, men der er vi jo så forskellige.
Liselotte
11. september 2008 at 18:14Jeg synes, at Gitte skal snuppe idéen og lave en udsendelse om mad, som i gamle dage. Hvad hadede du allermest?
Jeg ved godt, hvad jeg hadede. Mors underlige kødrand med ærter og gulerødder i lag. Den blev nærmest “kogt” i ovnen og så fulgte der kartofler og smørsovs med ved siden af. Ydrkkk… og brunkål… ydrkkk…
Hege
11. september 2008 at 18:13Selv om flere av rettene du lister opp er ukjente for en nordmann, så ligner det på mange måter det vi spiste da jeg var barn. Men vi spiste også eksotiske gryteretter, spagetti og pizza (Jeg er født i 1960). Det jeg savner på din meny er fisk. Hvor er fisken hen? I dag har vi nok et mye mer variert menykart, likevel er denne listen en påminnelse om at vi også bør huske å ta de gamle rettene inn i denne variasjonen.
Hønsemor
11. september 2008 at 18:12Tak for en øjnåbner!
Der skal ikke spørges, hvad skal vi have til middag?
Din madliste er printet ud, tilføjet er
Hvidkålsuppe, hvidkålsrolletter m/muskatnød sovs
Vandris m/ æbler eller sødsuppe m/råsyltet blommer.
Åhh hvor ens barndom var herlig, nu sidder voksne børnrbørn med rædslerne malet i ansigtet,-Skal vi nu spise sådan noget hos dig mormor- Måske hvis I er heldige. THI-THI
anne-grethe
11. september 2008 at 17:58Uhm ja stuvede hvidkål med kanel sukker elsker /elskede det ! og boller i selleri fik vi faktisk den anden dag-det er altså heller ikke sådan at sige ski til:-)
Karin
11. september 2008 at 17:37Forresten. Min mor lavede også tit gammeldags klar suppe med masser af porrer, kartofler, gulerødder, knoldselleri, kød- og melboller. Guf!
Og koteletter i fad var og er en kongespise.
Karin
11. september 2008 at 17:33Åh ja, det er den slags mad jeg kalder “mor-mad”. Og jeg elsker min mor :-) Jeg spiser det glad og gerne hos f.eks. mine forældre og synes det er en fest når vi en sjælden gang selv guffer en omgang stegt flæsk eller god medisterpølse.
Her spiser vi heller ikke så meget kød og har fået en masse grøntsager ind i billedet, men jeg tager faktisk ikke så sjældent udgangspunkt i noget traditionelt. F.eks. er karbonader da fuldstændigt fantastisk sammen med f.eks. krydrede, bagte kartofler og rodfrugter, tzatiki og en lækker salat. Uhmmm!
Gitte
11. september 2008 at 17:30Det her er sg da lige til en radioudsendelse, jeg kender… og spørgsmålet: Hvad var det værste, du vidste…
Jeg kommer fluks i tanke om det allerværste… røget bacon (altså ustegt) med kogte kartofler og hvid sovs… føjføjføjføjføj mor, hvordan kunne du!!!!
Pernille Henriksen
11. september 2008 at 17:18Til min konfirmation var min ønskemenu: Tarteletter. Boller i Selleri. Is.
Men min mor synes ikke man kunne servere boller i selleri til en konfirmation :-(
Forstå det hvem der kan!!
Så det blev tarteletter, steg og italiensk chokoladekage.
Kan se på ovenstående reaktioner, at boller i selleri ikke er helt så værdsat ude i landet, så det er nok meget godt at mor ændrede menuen ;-)
et cetera
11. september 2008 at 17:04– uhm, jeg kunne godt lokkes med en gang stegt flæsk med persillesovs … Desværre skilles vandene ofte mellem en vest- og en nordjyde m.h.t. de “gamle” retter – for hvad er f.eks. stegt flæsk? Altså det skal da ikke paneres, men tørsteges. – og så er der det søde køkken som citronfromage, karamelrand, rødgrød med fløde eller … Nej, jeg stopper …
Catarina
11. september 2008 at 16:55Ja her i huset spiser vi ovennævnte retter et par gange i løbet af vinteren. Alle vores tre drenge er vilde med “gammeldags mad”.
Jeg kan også selv lide det, men det bliver i dag lavet på min måde og ikke den måde min mor lavede det, den er trods alt for fed. Jeg bruger mange flere grøntsager og mindre fedt kød.
kirsten pauli
11. september 2008 at 16:45de bedste mad niner. jeg laver meget dansk mad, mine venner her i canada er helt vil med dansk mad.. især æblekage..
dejlight at læse din blog.
Helle K.
11. september 2008 at 16:44Vær du/I glad for jeres traditionelle danske mad som barn. Jeg spiste franskbrød med ketchup – spaghetti – og hvad jeg ellers ville… faste måltider var en by i Rusland.
Pia
11. september 2008 at 16:36Uhmmm, hos mig og resten af familien, børn som voksne, er rigtig mange af de retter nogle der efterspørges ofte, dikkert fordi det er så sjældent det serveres, men hold fest de er gode:)
Liselotte
11. september 2008 at 16:14Altså sikke inspiration… der er nok af retter at genoptage :-)
Den stuvede hvidkål hørte til december hos os. Så skulle der kanelsukker på :-)
Mette H.
11. september 2008 at 16:12Uhm…der blev jeg lige sulten. Det er vist længe siden vi har fået Brændende kærlighed, Æbleflæsk, Æggekage eller Forloren Skildpadde. Måske skulle jeg vove……
Her bor også en 16-årig der kan vende det hvide ud af øjnene.
Eli
11. september 2008 at 16:10Nej Nej Nej – Spejlægget hører da til ved biksemaden – desværre er jeg den eneste her i huset der spiser brunkål, så det er en sjælden spise, boller i selleri er det heldigvis lææææænge siden, jeg har spist. Desværre er det også længe siden at den stod på stegt lever med sprødstegt bacon, bløde løg og stegte tomater på groft brød.
Men men – der mangler da også stuvet hvidkål (min far skulle først have en portion med kanelsukker derefter en med masser af sort peber og salt)
Solveig
11. september 2008 at 16:05og gule ærter….
Vi spiser altså stadig mange af de gamle retter her hos os..
Uha det er godt..
Nu bliver jeg helt ærgelig over, at vi skal have pasta og kødsovs til aften;-)
Liselotte
11. september 2008 at 15:59Orv, jeg havde glemt medisterpølse, boller i selleri, oksesteg med peberodssovs og de brasede kartofler. Uhm…
– de må straks på listen :-)
Annette
11. september 2008 at 15:57Åh ja, min barndoms menuer på en liste.
Vi var dog så avancerede, at vi også fik spaghetti med kødsovs. Til gengæld har jeg aldrig fået bladbeder.
Jeg laver sjældent de klassiske retter, men det sker en sjælden gang, og så nyder vi det – dog med masser af grønt til!
Louise
11. september 2008 at 15:49Madtraume fra barndommen …. Tjooo – Med Gys og Gru husker jeg tydeligt brasede kartofler…. Egentlig smager de vel ganske okay, men siden jeg flyttede hjemmefra – for snart 14 år siden – har det endnu ikke lykkes mig at lave brasede kartofler…. ;-)
Inge - bernercairn
11. september 2008 at 15:17Boller i selleri – hvor er de henne ???? OOh, ve og skræk – den der hvide sovs med terninger af selleri….. Har faktisk haft et selleri- traume indtil mit 35. år, hvor jeg endelig tog mod til at smage igen, dog ikke boller i selleri, men som bagte rodfrugter….helt ok
Maja
11. september 2008 at 15:08Hvor sjovt….Mange af de retter du nævner der laver jeg selv og jeg er “kun” 26, men selvfølgelig jeg er fra landet af, fik det meste der, på nær stegt lever, og elskede det og gør det sammen der. Pg det samme gælder min mand som er fra vestjylland.
Og sjovt nok også så arbejder jeg i en delikatesse afdeling i Valby og der vil kunderne helst også havde disse retter som varm mad.
Livet er forunderligt….Ummm gryde stegt kylling og stegt flæsk….nam nam.
Lise (Fru Kvist)
11. september 2008 at 15:05Pyyh, jeg kan huske da jeg flyttede hjemmefra. Jeg tænkte at jeg nu havde spist medisterpølse, hjerter i flødesovs og, værst af alt, boller i selleri (bare farven!) for sidste gang. Foreløbig holder det stik, her i huset gør vi mest i asiatisk og middelhavsmad. Ind i mellem får vi serveret klassiske danske retter, og faktisk er det ikke så ringe endda. Når man altså lige styrer klar af de tre ovennævnte!
Kirsten
11. september 2008 at 14:55Uha – dér ramte du lige mit barndomstraume nr. 1 som det første på listen!!! Karbonader med stuvede grønærter… Jeg husker at vi fik det mindst en gang om ugen – sådan føltes det i hvert tilfælde ;-)
Har kun spist det én gang siden barndommen, og det var fordi en kollega lavede det til aftensmad på arbejdet – og jeg kunne altså ikke få mig til at sige, hvordan jeg havde det med det!
Jeg må jo så også indrømme, at smagen slet ikke var værst, men TANKEN om de mængder karbonader med stuvede grønærter der er sat til livs i mit barndomshjem. Uha!
Til gengæld elsker jeg stadig mange af de andre retter du nævner, og laver dem også en gang imellem til mine egne piger. De elsker dem selvfølgelig også. Farserede porrer, forloren hare og boller i karry… Uhm! :-)