10

Dengang og nu…

En omfattende omgang massage har sat gang i alskens dårligdom i skuldre og nakke og mest af alt tror jeg, at jeg trænger til frisk luft for at lette på hovedpinen, men et par Panodiler hjælper sikkert også, når vejret ikke er samarbejdsvillig.

Jeg orker ikke at blive våd fra inderst til yderst og det er med sikkerhed hvad jeg vil blive, hvis jeg bevæger mig udenfor lige nu. Regnen siler ned og har gjort det hele dagen, men så er det godt, at tiden kan anvendes til andre ting.

Jeg har blandt andet kigget i et gammelt fotoalbum. Det har været sjovt og jeg griner endnu af det vovemod, jeg var i besiddelse af engang for længe siden. Jeg mindes den Liselotte, jeg var engang. Den samme som nu, synes jeg, men jeg tror, at jeg var meget anderledes udenpå. Indeni er der ikke sket de store ændringer, men de ting jeg mente, troede på og levede efter, var måske ikke så synlige dengang.

Jeg tror, at mange opfattede mig, som en pige med styr på livet. Èn af de søde. Ikke én, som bevægede sig på kanten af livet og nogle gange ind i dets skyggesider. Jeg havde hemmeligheder. Mange af dem har jeg endnu. Du har sikkert også nogle. Jeg tror, at man skal have dem.

Jeg er grundglad. Født med et smil på læben og en trang til at udforske livet. Jeg tog ind imellem livtag med det dengang for længe siden, men jeg elskede det altid. Jeg har været heldig. Jeg er sluppet fra de mest utrolige ting, uden nogensinde at komme til skade på hverken fysik eller ånd.

Jeg har altid troet på, at man skaber sin egen virkelighed. Min skulle være lys. Det blev den. Jeg har valgt, at selv de svære ting er kommet forbi, fordi jeg har haft brug for at lære. For at blive klogere. Jeg er blevet klogere, men kernen, den er den samme som dengang. Det kan jeg egentlig godt lide.

Jeg kan også godt lide at være glad…

Jeg har også brugt dagen til at lave et par nye vedhæng til en af mine yndlingshalskæder. Vedhæng med ting, som betyder noget for mig. Den turkise perle stammer fra et par øreringe, som jeg fik af Alexander. Sølvperlen minder mig om, at jeg er mig og egentlig ganske godt tilfreds og teksten… ja, den siger sig selv. Den minder mig stadig om, at livet er en gave. Hver eneste dag.

Du vil sikkert også kunne lide