Strandvejen og Limfjorden

Min arbejdsdag endte inde ved havnen. Det betød, at jeg kunne skrå over Strandvejen og nyde det gode vejr nede ved fjorden et øjeblik. De bygger dernede. Hele havnefronten er vendt på den anden ende og har været det de sidste par år.

Der er lagt nyt fortov. Vi har slanger under fødderne, når vi tager turen hen ad Strandvejen…

Jeg var lige ved siden af Limfjordsbroen. Lige der, hvor de er i gang med at lægge brosten, så der var brostensbjerg at beundre…

Tonsvis af brosten, som formentlig kommer til at pynte gevaldigt nede på pladsen, når de engang når så langt. Lige nu ligger de bare og spærrer for udsigten til en stor del af havnen.

Den gamle isbryder Elbjørn er næsten forsvundet bag bjerget. Den ligger og venter med en overraskelse, så der er sikkert et eller andet spændende i vente, efter restauranten lukkede for ikke alt for længe siden. Ejerne blev så trætte af konstant at ligge midt i Aalborg kommunes omfattende havnerenovering, at de til sidst kastede håndklædet i ringen og afhændede skibet.

Nu er Elbjørn solgt og skal efter sigende byde på en restaurant, som tilbyder udsigt over fjorden og tilmed billige priser. Vi får se.

Til venstre for brostensbjerget ligger Limfjordsbroen. Det var her Bugserselskabet Goliaths isbrydere og bugserbåde lå, når de ikke var ude i tjeneste. Her lå også Elbjørn engang.

Lige mellem Elbjørn og Goliaths tidligere plads på havnen er der bygget et nyt plateau. Når man stiger op ad trapperne, er der en fantastisk udsigt ned langs Limfjorden mod både øst og vest.

Mod øst kan man se helt ud til Rørdal og de mange industrier, der fortsat ligger derude og skråt overfor ligger Hedegaards karakteristiske bygning. I december er toppen af bygningen prydet af et kæmpestort juletræ. Det ses på lang afstand og jeg gad nok vide, hvor stort det i virkeligheden er. Enormt, tror jeg.

På Aalborgsiden kan Utzon anes i baggrunden, sammen med al den industri, som for øjeblikket bliver erstattet af nye, store kontorhuse, lejlighedskomplekser og senere forhåbentlig det nye Musikkens Hus.

Det hele følges formentlig til dørs af en grundig undersøgelse af vores borgmesters evner udi at skelne mellem at være god og tossegod..

Der er en grund i den østlige ende af havnefronten, som er solgt til en pris, som angiveligt ligger langt under værdien. Salget af havnegrunden, der er blandt de absolut mest attraktive i Danmark, er sket uden at sende grunden i udbud eller indhente en sagkyndig vurdering af salgsprisen og den slags skal man som borgmester OG bestyrelsesformand for Aalborg Havn ikke begive sig ud uden at forvente, at der er nogen, som gerne vil se en lidt efter i sømmene.

Mens jeg stod og filosoferede lidt over, hvordan man kan tro, at den slags ikke opdages, gik broklapperne op lige ved siden af.

Hvis du kigger grundigt efter, kan du se brovagtens tårn. Det er den farverige klat midt på broen. Den minder mig stærkt om 70’erne, men tårnet er malet for ikke alt for længe siden, så de må mene det alvorligt her i byen, når de synes, at vi alle skal sendes durk tilbage til ’75, hver gang vi passerer broen.

Jeg nåede lige at se skibet passere gennem broklapperne, inden kameraet gav op og lukkede ned for mere sjov denne eftermiddag. Batteriet var fladt og jeg havde fri, så i stedet for at ærgre mig, skyndte jeg mig hjem. Om et øjeblik er der frisk kaffe. Det passer mig svært godt.