Min opslagstavle er ikke eksisterende. Endnu da, for planerne findes jo, men det handler vel om at jeg ikke rigtigt har kunnet overskue, at en opslagstavle inkluderer tømning af hele mit værelse, fordi der også lige skal hives tapet af et par vægge, pudses og males, flyttes rundt og gøres ved.
Det var meget nemmere, hvis jeg bare lige kunne… men jeg undværer nu ikke helt…
En rulle sejlgarn, otte søm og en stak små træklemmer fungerer ganske fortrinligt, når det ikke kan være anderledes.
På snorene hænger alt fra fakturaer og gamle tegninger til inspirationskort, noter, huskesedler og postkort. Et af dem elsker jeg og det har hæderspladsen. Det hænger lige i midten, så jeg får øje på det, hver eneste gang jeg kigger i den retning.
Anne har foræret mig den skønne tegning. Bryster, bryster og atter bryster vælter ud af hovedet på manden. En rigtig mand er det… vel…
Han er nu ikke alene om at elske dem. Det gør jeg også. Jeg synes de er smukke, så derfor holder jeg af den sjove mand og idéen om, at det eneste hans hoved rummer, er bryster.
Jeg holder også af ham, fordi han minder mig om Anne. Hende Anne, som bare sådan kan få mig til at grine. Hun er en stram moster, kan jeg love jer, men hun er også et af de sjoveste, varmeste, omsorgsfulde og elskelige mennesker jeg kender.
Om ikke ret lang tid skal jeg tilbringe en HEL lørdag i hendes selskab. Jeg glæder mig. Rigtig meget!
10 kommentarer
iben
16. september 2008 at 14:23Tak for en god griner allesammen ;-)
Liselotte
9. september 2008 at 08:17Tora for pokker, hvor jeg griner. Sikke billeder jeg får på nethinden :-)
Tora
9. september 2008 at 08:09Dere er rå! For en herlig måte å starte en regntung dag på :-)
Min oldemor hadde visstnok så lange bryster at hun slang dem over skulderen når hun skulle vaske under dem..
Liselotte
8. september 2008 at 22:17Charlotte for fanden da… hvor jeg grinede :-)
Nej, det kommer ikke til at gå stille af, når vi ses lige om snart ;-)
Charlotte Illum Larsen
8. september 2008 at 22:15åh ja – et brystmål på 84 – 4 ud og 80 ned… Ved du hvad hun har mellem benene… hendes bryster… det gør ikke noget de hænger – bare de er lige lange…
Jeg misunder dig en lørdag med Anne.. det kommer ikke til at gå stille af – husk Tena Lady.. hilsner fra Ærø
Liselotte
8. september 2008 at 21:18Bop, du fik mig lige til at grine :-)
Bop
8. september 2008 at 20:57Som Steve Martin siger i L.A. Story – “I could never be a woman, I’d just stay home and play with my breasts all day”
Liselotte
8. september 2008 at 20:24Anne, jeg synes det kort klæder MIN opslagstavle så ualmindelig godt. Hænger det måske ikke smukt? ;-)
Omkring stram, så er det naturligvis baller og lår jeg refererer til. Jeg kunne aldrig drømme om andet. Jeg tør ikke! Gæt selv hvorfor ;-)
Anne Dyrholm Stange
8. september 2008 at 20:20Og faktisk du, så var det der kort jo til Kenneth, hvordan er det endt på din opslagstavle…
Anne Dyrholm Stange
8. september 2008 at 20:19Altså det er forhåbentligt mine baller eller lår, du mener, der er stramme, for mig selv, ja jeg er jo blid som et lam og from som en engel, det ved du da :-)
Tænk engang, der var dage, hvor mine bryster faktisk sad længere oppe mod hovedet end ned mod navlen, det var tider, også selvom de aldrig sad helt oppe ovenpå ;-)
Jeg glæder mig også sådan, helt vildt endda, vi har meget vi skal ordne…