Først en spadseretur ud i det gode vejr, så en konstatering af, at helvede snart ville bryde løs og derfor returnering hjem i absolut uelegante tigerspring. Ingenting skete. Vejret holdt… indtil jeg nåede i haven med saks og balje, for at snuppe en favnfuld af de smukke dahlia. Jeg skal love for, at Oskar fandt indenfor i en vældig fart, da regnvejret startede med et tordenskrald, som nær havde gjort mig døv.
Jeg elsker regnvejr, var rigeligt varm af tigerspringene og derfor var der ingen grund til at trække indenfor. Jeg nåede at blive våd. Våd til skindet, men sikke jeg hyggede mig midt i blomsterbedet med tordenen buldrende lige over mig og resultatet? Ja, det blev endnu en baljefuld dahlia i alle farver.
Indenfor igen gik der ikke et kvarter, så skinnede solen og verden var igen lys og venlig…
Nu er der dahlia i alle hjørner. Æblerne frister på træerne udenfor. Måske man lige skulle hente nogle stykker, for bagte æbler… er det ikke ved at være tid for dem?
5 kommentarer
Liselotte
8. september 2008 at 17:02Astrid, her var sol og regn i en skøn blanding :-)
Jonna, der er et hav af blomster derude. Dahlia bliver ved med at give blomster lige frem til den første frost. Blandt andet derfor elsker jeg dem så højt :-)
Jonna
8. september 2008 at 16:49Glæder mig over dine smukke blomster, det er da utrolig at der kan blive ved at være den ene bajle efter den anden.
Her er ikke blomster at plukke men har lige taget en stor buket hyben ind sat i en gamle brun krukke er de også smukke.
Astrid
8. september 2008 at 10:30Vi fik slet ingen regn her – blot en hel del varme, som godt kunne have brugt noget regn til at gøre det lidt mindre lummert. Dine Dahlie er vidunderlige. Men jeg gentager vist mig selv. :o)
Liselotte
7. september 2008 at 21:08Bagte æbler længes jeg stadig efter, men efter Kenneths rigelige vinterret, er der ikke længere plads… desværre ;-)
Lene
7. september 2008 at 20:18ja her varede regnvejret mere end et kvarter :-)
Og bagte æbler er slet ikke så ringe endda.