Hold da fast for en lang dag, men den blev god. Det var rigtigt dejligt endelig at få ansigt på Søren og vi har fået en fin dialog omkring de sidste finesser vedrørende fotobogen fra Indien. Jeg kan mærke, at jeg glæder mig til, at jeg en skønne dag står med et eksemplar i hånden. Det har været en spændende og lærerig proces for både Søren og mig.
Alting er meget nemmere, når man sidder ved siden af hinanden, med en dampende kop kaffe, respekt og lyst til sammen at få det bedst mulige resultat. Der er ønskerne og så er der Liselotte. Der er idéerne og så er der Søren. Der er kompromiserne og enigheden.
Til sidst er der lettelsens suk, da det går op for os begge, at vi er ved vejs ende. At billederne nu er udvalgt og placeret. Nogle som Søren ønsker, nogle som jeg ønsker, men allesammen, så vi begge er glade og tilfredse.
Jeg er taknemmelig for, at jeg også har fået ønsker opfyldt. Det har der ikke været grund til, men jeg glæder mig hver eneste gang, jeg får øje på de billeder, som jeg har bedt om, skulle med i bogen.
Fiskeri i Goa af Søren Lauridsen, et af de billeder, som ikke kom med i bogen.
Vi lader være med at tage flere kig i mappen med fotos, for vi kan ikke have alle med og hver eneste gang, vi kigger i den mappe, finder vi nye, som burde være repræsenteret. Det sværeste har været udvælgelsesprocessen, tror jeg. Den har været lang, men jeg tror, at bogen ender med at repræsentere Indien på smukkeste vis.
Søren tog afsted ved sekstiden. Nu har jeg lavet de sidste rettelser, lagt bogen til gennemsyn og så nærmer vi os den tid, hvor det eneste der mangler, er lidt forklarende tekster. Bagefter er kun tilbage, at få afleveret bogen til tryk og ikke mindst at modtage det færdige resultat. Jeg glæder mig.
4 kommentarer
mette t
4. september 2008 at 09:17Det er så fantastisk og berigende, når man som grafiker kan være med i også den del af arbejdet… at ha været med til på den måde at skabe en helhed, og ikke bare få smidt tekster og billeder på bordet og så begynde fra en ende af. Mulighed og evnen til fordybelse gør så godt. Glæder mig til at se bogen – når man engagerer sig så meget i en opgave som du har gør, blir resultatet som regel derefter – med stor efterfølgende glæde. Nu håber jeg trykkeriet er nænsom ved produktionen – de billeder skal bare gengi’s ordentligt. Indien er i den grad også højt placeret på min rejseliste – men må vente til drengene (10 og 13) er lidt ældre og kan kapere, overskue og forstå de store modsætninger dette land er fyldt af. Nabolandet Nepal kan anbefales… Ha en god dag Liselotte.
Kh. Mette T. (også grafiker, der elsker arbejdet med tilrettelægning af bøger).
Liselotte
3. september 2008 at 22:35Det har været en lang, men spændende og lærerig proces. Jeg har lært så utrolig meget, er blevet klogere på en masse ting og endnu mere usikker på en million andre, men det hele er godt.
Det har været spændende at arbejde med mange forskellige udtryk for til sidst at ende med det første og mest enkle. Det klæder billederne. Jeg tror, at vi begge ender med at være tilfredse :-)
Anne, Mandagspigen
3. september 2008 at 22:25Hvor har I dog haft et spændende samarbejde, dejligt at få lov til at læse lidt om det…sikke billeder. Jeg glæder mig på dine vegne, dit indlæg oser af glæde over et godt stykke arbejde…
Stine
3. september 2008 at 21:40Jeg glæder mig også :-) De billeder du har lagt ud på siden her giver absolut lyst til at læse i bogen når den udkommer. Det ser jo smukt og inviterende ud – jeg vil dog give en ret i at billedet af det mennesketomme omkring Taj Mahal ikke stemmer helt overens med min erindring af stedet, men smukt er det.
Stine