Dage kan hurtigt forandre sig. Jeg opdagede tidligere på dagen, at jeg er bestilt til at informere hos en kunde i morgen formiddag. Den slags plejer lige at kræve et minimum af forberedelse og uheldigvis havde jeg ikke fået besked, som jeg plejer at få, så jeg gik lidt i panik, for i dag er dagen Olines og der er ikke tid til at jeg kan sætte mig, få samlet materiale og forberede, hvad der kunne være relevant og interessant at dele med morgendagens forsamling.
Heldigvis har vi indrettet os fleksibelt, så den kollega, som passede kontoret i dag, overtog mine timer denne eftermiddag og jeg er nået hjem og har forberedt mig til morgendagen helt uden, at der er gået tid fra Oline, som lige nu er på handlen med sin far.
Om lidt returnerer de. Mormor er inviteret på fødselsdagsmiddag og jeg er bestilt til at stå i køkkenet. Det sker ikke særligt ofte, men på fødselsdage må man suverænt bestemme menuen herhjemme og lige nu er Olines yndlingsmad mine curries, så der er ingen vej udenom. Jeg skal snart i gang med at stege og brase. Jeg gør det med glæde.
På bordet står gårsdagens solsikkeindkøb. De skal pynte på fødselsdagsbordet, som skal dækkes om et øjeblik. Tænk at Oline bliver fjorten. Det er stort og så får hun mig heldigvis sådan til at grine. Hun er et sjovt ungt menneske, med sine egne veje at gå og jeg er hudløs i dag, fordi Alexander i den grad mangler, når vi når til disse milepæle, men når hun så kommer forbi og siger…
Altså er du klar over hvor interessant P1 er efter klokken 23? Jeg elsker altså at falde i søvn til det…
Ja, så griner jeg stille og tænker, at hun er den sjoveste unge jeg kender. Spøjs og helt sin egen, men jeg elsker hende og jeg elsker, at hun udfordrer mig konstant. At hun er videbegærlig, temperamentsfuld, nysgerrig, rummelig og elskelig. Jeg elsker allermest, at jeg har hende til låns lidt endnu. Det skal nok blive sjovt.
15 kommentarer
Liselotte
2. september 2008 at 08:12Jeg håber at have hende hele resten af livet, men virkeligheden er, at man aldrig kan vide. Man har børn til låns og lykkes det, har man voksne børn, som elsker og har omsorg og lyst til samvær, men der findes ikke garantier her i livet. Man skal investere klogt, mens man har tiden og så håbe på det bedste :-)
Curries er indisk-inspirerede, stærke, varme retter, som krydres med alverdens gode sager. Det er vel en slags hjemmelavet karry :-)
Garnet, som du efterlyser, Pernille, er garn, som er lavet specielt til mig af Karin Hørkilde. Du kan se noget af hendes arbejde lige her.
Eva
2. september 2008 at 07:42Hej Liselotte
Dejligt at læse hvordan du sætter pris og ord på forholdet til din datter. Som forældre til en teenager skal man være forståelig og rummelig, men til gengæld får man så fantastisk meget igen.
Vi nød også, at have vores to unger til låns og i dag kan vi så nyde, at de er kommet godt i vej, med en dejlig appetit på livet. Og heldigvis lader de os stadig være en del af deres dagligdag, når de enten griber telefonen eller dropper indenfor og fortæller om dagligdagens tildragelser og oplevelser. Jov jov… Livet er skønt… :-)
Pernille
2. september 2008 at 06:34hej Liselotte.
Jeg prøver at spørge igen idag – det var nok lidt dumt at tro du havde tid til at svare på noget igår :-)
I Juni strikkede du en FLS i meleret/stribet garn, grønne, lilla, brune farver. HVILKET GARN???
Jeg har set resultatet både her og på Ravelry.
KH Pernille
phenixmum
1. september 2008 at 23:51Jeg elsker måten du bruker utrykket “til låns” – for slik har jeg også tenkt.
De unge er hos oss bare noen år og vår oppgave er at gjøre de best mulig rustet til å leve sitt eget liv .
Deretter er det opp til mange faktorer om de ønsker å tilbringe sin fritid med oss. Ikke av tvang – men simpelthen fordi de har lyst..
Gi din skjønne datter en fødselsdagsklem fra Vidunderet & meg – ikke fordi vi trenger oss på – men fordi hun virker som en flott, reflektert pike man gjerne ville ha i sin omgangskrets..
Gratulerer til dere alle..
Anne, Mandagspigen
1. september 2008 at 20:36de unge damer kan få een til at tænke tanker..gode , tossede, gale, glade, og alt mulige tanker, selvom de også kan give en kamp til stregen ind imellem…men de er elskelige er de :-) tillykke med hende endnu engang…hun har nu også en super mor er jeg sikker på :-)
Marianne
1. september 2008 at 19:54Du har hende resten af livet om jeg må bede…. jeg frygtede her i foråret da datteren flyttet hjemmefra 18 år gammel, men vores forhold er bare tip top og nu griner vi endnu mere sammen :-)
Jonna
1. september 2008 at 19:19Tillykke med hende ha en dejlig aften. PS hvad er curries?
Lene
1. september 2008 at 19:06Hjertelig tillykke med din dejlige datter, og må I få en aften, som er lige efter Olines ønske.
Deborah
1. september 2008 at 18:42Stort tillykke med hendes fødselsdag, og bare det at du har hende. Du er nemlig heldig. Når jeg ser sådan noget, som det du skriver idag, bliver jeg opmærksom på, at det kunne have været sjovt og dejligt… Godt du skønner på det. Det tror jeg mange ikke gør…
Gitte
1. september 2008 at 17:47Også et stort, stort tillykke herfra, og god fornøjelse i køkkenet.
Susanne
1. september 2008 at 17:44Kære Liselotte
Hjertelig tillykke med hende. Jeg håber I får en god dag sammen.
Mange hilsner
Susanne
Lisbeth
1. september 2008 at 17:44Tillykke med hende. Og ja, det er ved milepælene, man savner allermest. Hun er nu en skøn ung pige, dejligt at høre om hendes tanker gennem dig. Jeg husker stadig med smil hendes kommentarer til seksualoplysningen og filmen… Håber, I får en rigtig dejlig aften.
Hanne
1. september 2008 at 17:31Tillykke med hende.
et cetera
1. september 2008 at 17:11– jeg kan lige nå, at komme med, med en varm lykønskning og ønsket om en dejlig aften! 14 år! – det er stort – og solsikkerne er helt rigtigt valgt til Oline’s fødselsdagsbord – det ER “hendes” blomst :-)
Camilla
1. september 2008 at 16:52Yum, Yum og Yum!! Dejlig mad og skøn pige; nyd hinanden :-)