5

Augustmorgen

Jo, den er god nok. Det er stadig august lidt endnu. Solen skinner og der er allerede lunt i solen, men i skyggen er der ingen generende varme, for sensommerens kølige morgener er ankommet.

Udenfor er efteråret så småt på vej. Planterne på terrassen er ved at se sølle ud og nogle af dem skal snart indenfor, hvis de skal overleve vinteren, men jeg har en bred vindueskarm, som plejer at rumme et temmelig stort antal planter, så det går endda.

De mange duftgeranier og pelargonierne skal tages ind for vinteren, men jeg trækker den lidt endnu, mens jeg i stedet nyder, at der stadig er både katost, dahlia og sommerfuglebuske, som giver fornemmelse af sommer, når solen skinner, som i dag.

Dahlia udskiftes med jævne mellemrum og samles i spanden udenfor, som rummer alt haveaffald i småtingsafdelingen. Når spanden er fuld, ryger det på komposten.

Morgenkaffen kan stadig indtages udenfor og nede på fars bænk er solen allerede. Morgensolen. Den er ikke længere rigtigt varm, men den er tilstrækkelig til, at jeg stadig nyder at starte morgenen dernede. Nogle minutter i stilhed. Nogle minutter til at indtage verden i.

Det er en god start på en dag, som byder på festligheder allerede fra sidst på eftermiddagen, men inden skal jeg have vækket resten af familien, som skal nå butikkerne i centrum. De lukker allerede klokken 13. Vi er stadig provins, så det kan mærkes, så længere kan de ikke bevilges dynetid i dag.

Forøvrigt har jeg opdaget, at jeg har en kaktusdahlia. Nok har den insektbid, men den er der. På terrassen står den i en krukke og har først valgt at blomstre nu. Jeg synes, at den er en skøn lørdagsgave.

Nå, det var lørdagsvækningen jeg kom fra…

Du vil sikkert også kunne lide