Spor allevegne…

I haven er der stadig spor af natten, som har været kølig. Dahlia står svøbt i kontrasten mellem kulde og varme og et øjeblik ligner det næsten den første frost, men sådan er det ikke. Heldigvis.

Weekenden skal byde på vidunderligt sensommervejr og det starter smukt med høj sol og blå himmel. Jeg tror på det og jeg glæder mig. De sidste dage af en ferieuge, som har været anvendt til ingenting, står for døren og jeg er helt klar til at tage hul.

Huset er sirligt og ordentligt. Familiens tekstiler er rene fra en ende af og der er gjort kål på de værste bunker. Jeg har mulighed for at gøre, som det passer mig.

Det passer mig vist at tage et sidste raid hernede på mit værelse, som trænger til en omgang. Når jeg er i gang med flere projekter på én gang, ender det ofte i et rod, som pludselig bliver en torn i øjet. I går var AC herude og der blev flettet armbånd. Jeg hækler på et par ting og har også en strik i gang. Jeg har fundet nogle farver frem, fordi der skulle laves et rids på en idé, som brændte på nethinden og sådan ligger der spor af mig allevegne.

Nu tager jeg lige 20 intense minutter og så vil jeg tro, at der er klar til at tage hul på weekenden i et værelse, som igen indbyder til sjov og ballade. Det skal gøre godt.