2

Det endte i sylt…

Jeg syntes selv, at jeg havde fundet alletiders opskrift på en brombærtærte. Jeg ville slippe for den forbandede dej, som altid driller.

Jeg vidste, at ingredienserne var at finde inde i spisekammeret, så der var ingen ko på den is. Der var fyldte poser med mandler. Fyldte poser med hasselnødder. Marcipan i køleskabet. Masser af sukker på hylden… og så var der Kenneth…

Kenneth havde jeg ikke taget i ed. Han og jeg gør tingene forskelligt. Jeg tømmer et eller andet og sørger med det samme for, at det kommer på indkøbssedlen til næste butiksraid. Kenneth tømmer det bare…

Nu er brombærrene sat på blusset med en god sjat økologisk rørsukker. Det får lov til at stå og tykne for til sidst at få en god sjat Amaretto. Syltetøj er da heller ikke det værste i verden.

Du vil sikkert også kunne lide