To glas brombær med Amaretto er bedre end ingenting, når det ikke skulle være tærte. Amarettoen klæder brombærsyltetøjet ualmindelig godt ♥.
Det er vist ikke sidste gang, det kommer på komfuret.
PS – Nej, det er ikke skummet. Jeg HAR jo sagt, at jeg er doven ;-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
30. august 2008 at 01:03Sifka, jeg skummer sådan lidt lemfældigt… og hjertet, det kom bare forbi :-)
Sifka
29. august 2008 at 22:51Ja, jeg er jo sippet, sirlig og pertentlig, så jeg skummer da selvfølgelig;) Hvor kom det lille hjerte fra??
Liselotte
29. august 2008 at 19:13unikarina, det smager jo altsammen. Vi er enige :-)
unikarina
29. august 2008 at 19:08Skummet… so what det smager alt sammen!!!! Jeg skummer heller aldrig…