Jeg mangler otte omgange fastmasker. Bagefter sker der endelig noget nyt. Otte omgange, det er da ingenting, tænker jeg. Så regner jeg. Otte gange 254 masker. Det er jo for pokker OVER TOTUSINDE fastmasker. Jeg bliver helt træt. Man skal aldrig regne sammen. Allerhøjest regne den ud…
11
Man skal aldrig…
11 kommentarer
Liselotte
29. august 2008 at 09:14Tina, det er da rædselsfuldt… :-(
Tina - omme i London
29. august 2008 at 01:04Jeg er lige blevet faerdig med et sjal hvor der var omkring 800 masker pr. raekke i de sidste omgange. Saa er det daelme langt, skoent man bare mangler fire raekker inden man er faerdig!
Liselotte
28. august 2008 at 10:57Kagekone, det lyder som noget af et projekt, men jeg er sikker på, at det bliver vellykket. De ingredienser og dit gudsbenådede talent skal sammen nok få skabt en uforglemmelig bryllupskage :-)
kagekonen
28. august 2008 at 10:29hæ-hæ… det var et herligt ordspil… ikke regne sammen, – kun regne den ud…
Jeg bager lagkagebunde til weekendens bryllupskage og skulleskrive indkøbsseddel igår, så jeg var nød til at regne sammen… 35 æg, 2 kg sukker, 5 vanillestænger og lidt mel og maizena. Til fyldet skal bruges 2 kg. rabarber, ½ l hyldeblomst saft 12 æg, 30 blade husblas og 5 l. piskefløde… dertil kommer de 3,5 kg marcipan/sukkerpasta, som jeg lige har æltet…
Kors hvor ville jeg gerne have nøjes med at kunne regne den ud ;-)
Liselotte
28. august 2008 at 10:17Anita, selvfølgelig gør jeg det… måske ;-)
Eva, man kan blive noget så skuffet ;-)
Godt du stadig er ved godt mod og hækler videre, for det bliver garanteret vidunderligt smukt med alle de blomster :-)
Eva
28. august 2008 at 10:11Åh hvor jeg kender det… De der flotte hæklede lapper med en blomst på midten (du lavede et tørklæde), dem bestemte jeg mig for at lave et tæppe af. Jeg hæklede ivrigt løs og tænkte på et tidspunkt, at nu var der godt nok mange – sikkert snart nok. Jeg lagde dem derfor ud på bordet for at få et overblik og farvekombinationerne – inden jeg begyndte at sy dem sammen… Hmmm… Som du nok kan forstille dig, så hækler jeg stadig – og bliver ved et pænt stykke tid endnu. Der går flere end rigtig mange til et tæppe… :-D
Anita
28. august 2008 at 09:31Puuh, ja så kan jeg godt se, det er lettere uoverkommeligt. Men jeg er sikker på, du klarer dem i en ruf ;-)
Liselotte
28. august 2008 at 09:29Anita, jeg kan ikke se på noget andet samtidig. Jeg hækler og det er kun, når jeg strikker, at jeg kan det. Her er øjnene med hver eneste maske, så det… ;-)
Marianne, tænk engang… så var vi færdige i en fart, men så var vi jo heller ikke os, vel? ;-)
Anne, det var noget af en stak… *suk*
Anne Dyrholm Stange
28. august 2008 at 09:07Pyh ha, 2000, det var lige godt en stak!
Go’ fornøjelse med dem…
Marianne
28. august 2008 at 08:51Ved du hvad – forlede dag sad jeg og tænkte;
Marianne, hvis du nu var en slank str. s tænk hvor lidt masker og garn der så skulle til……. det er sgu da noget mærkeligt noget , ik?
Anita
28. august 2008 at 08:43Ha ha, ja det er rigtigt. Gør det aldrig! Du har så i det mindste den fordel, at du kan se på noget andet samtidigt. Det må være lidt af en lettelse, så øjnene ikke fryser fast :-)