Vi har været til forældremøde og jeg elsker det.
Jeg elsker, at vi er en flok engagerede voksne, som alle har ét mål, nemlig at give samtlige unger i klassen det allerbedste udgangspunkt for livet efter skolen. Det betyder engagement, som strækker sig langt ind i fritiden også. Det betyder, at vi løfter i flok. Det betyder, at der hvert år er et minimum af arbejdsdage at deltage i. Det betyder, at vi sammen med lærerkræfterne prøver at gøre en god og brugbar forskel. Det betyder også, at vi ikke giver køb på de værdier, som danner grundlag for vores skole, eller…
Vi har været en lille skole med få elever i hver klasse. Så kom den nye regering og dermed nye tider for friskoler, som vores. Nu skulle tilskud reguleres, regler laves om og pludselig var det ikke længere tilstrækkeligt med vores betaling. Der måtte lægges andre strategier. Nu er de 30 elever i klassen. Der er to lærere på klassen og en høj grad af frihed og fysiske rammer, som gør det muligt at dele eleverne i relevante grupper. Det fungerer størstedelen af tiden meget fint.
Nu er vi også pludselig 30 forældrepar. Det er noget af en flok, men tilsyneladende ikke et problem, for jeg talte end ikke repræsentanter for halvdelen af de unge mennesker. Næste gang kan de godt aflyse lån af det store klasselokale og så synes jeg forøvrigt bare, at det er rigtigt øv…
22 kommentarer
Liselotte
29. august 2008 at 11:57Annie, det er en spændende vinkel. Kan det blive til for mange møder? Ja, det mener jeg bestemt, at det kan, men det er så heldigvis ikke sådan, jeg oplever min datters skole. Der er kun to forældremøder i løbet af året. Til gengæld er der en enkelt arbejdsweekend, rengøring et par gange om året og så det, vi i frivillighedens navn, stabler på benene.
Ind imellem er der så arrangementer, som “Skolens Fødselsdag”, Musical og andre traditioner, som holdes i hævd, men jeg oplever det bestemt ikke som overvældende mange krav om deltagelse. Jeg synes, for størstedelen af arrangementernes vedkommende, at det er rigtigt hyggeligt og kan man ikke komme, lader man være, men det er en spændende vinkel… er der alt for meget at deltage i…
Faktisk forstår jeg godt dine tanker omkring at vide alt, hvad ungerne foretager sig. Der er snart ikke mere tid, hvor ungerne bare er sig selv og uden voksenindblanding. Det er synd, synes jeg.
Annie
29. august 2008 at 11:33Jeg pudser glorien og drager uden tøven afsted til alt hvad mine børns skole finder på af forældre- og samarbejdsmøder, samt skole-hjemsamtaler og sommer-, vinter-, forårs- og temafester og -dage.
Foreløbig er det blevet til 4 møder i løbet af den første skolemåned, men det er fint, for jeg vil jo gerne engagere mig i hvad det er mine små skud på stammen laver i sådan en stor del af deres vågne liv.
De går i en forholdsvis lille, kommunal folkeskole herude i det nordsjællandske friværdiland og forældreopbakningen til møderne er rimeligt god synes jeg, her møder som regel omkring 60% af forældrene, desværre er det næsten altid “the usual suspects” der dukker op og der er vist endda et par forældre der aldrig har været til et forældremøde i datters 4. klasse.
Nåmen denne pligtopfyldende og politisk korrekte mor (mig) sammenligner i af og til mængden af møder med min egen skoletid, der foregik på en privatskole med et rigtigt stort forældreengagement, men hvor der bestemt ikke blev inviteret til den samme mængde forældremøder (jeg har netop spurgt mine forældre og det ér ikke bare noget jeg bilder mig ind).
Det er ikke fordi jeg har noget imod at tilbringe et par timer med at drikke stærk kaffe af papkrus i skolens kantine af og til, som regel har lærerne noget spændende nyt, men jeg synes bare tendensen går i retning af, at vi skal kontrollere alt hvad vores børn oplever hele tiden.
Er det fordi de lærere der tager sig af skolegangen bliver opfattet som mere usikre at vi hele tiden skal informeres om selv de mindste ting? Eller er vi ovre på curlingbanen, hvor de gode forældre er dem der har sørget for at de ved alting på forhånd, så børnene ikke skal bekymre sig om selv at fortælle hvad de har oplevet i skolen?
Som sagt drysser jeg afsted til møderne uden tøven, og jeg tilbringer gerne al den tid der skal til med at beskæftige mig med mine børns liv, selvom jeg hellere vil tale med dem end tale om dem. Men jeg stejler når jeg bilder mig ind at det nærmer sig en konkurrence, hvor skolen sætter arenaen med masser af muligheder for at møde op og vise hvor engageret og involveret man er. Og desværre også for at se, hvem der endnu engang ikke er kommet.
Susan
28. august 2008 at 23:00Kat, det var godt nok ikke mange. Vi har ogsaa lige haft aarets foerste PTA moede/Job Fair og vi var omkring 100 tror jeg (550 boern).
Er der ikke flere der er aktive i loebet af aaret, men som bare ikke lige kom til moedet – det er der nemlig hos os.
Liselotte
28. august 2008 at 22:21Det er smadderærgerligt, når der ikke er opbakning og forældrene glemmer, at de har en stor andel i børnenes trivsel i skolehverdagen.
Hege, det lyder voldsomt med så mange elever til én underviser. Pyha!
Kat
28. august 2008 at 21:41Helt aerligt saa synes jeg det er noget moeg naar foraeldre ikke gider moede op. De vil have i hoved og r&^, men vil ikke selv moede op og goere deres. Vi har lige haft aarets foerste PTA moede (Parent/teacher association) og gaet hvor mange der moedte op? 21. Enogtyve!! Ud af en skole med…..714 boern!!
For daarligt er det.
MB
28. august 2008 at 19:50Jeg synes at uanset om børn går i en privat eller kommunal skole, bør forældrene forpligtes til at engagere sig. Men det allerbedste var da at man som forældre helt af sig selv og med skolens hjælp og imødekommenhed som den største selvfølgelighed mødte op til forældremøderne og arbejdede ligeværdigt med lærerne. Alle forældre har et bud på et godt skoleliv. Det tror jeg lærere nogle gange glemmer. Men F.eks. er det jo ikke smart at Kurts forældre synes at Kurt gerne må larme lidt i timerne(Hvis det går ud over klassen). Det er heller ikke smart, hvis Kurts forældre synes det er en privat sag om Kurt får sovet nok eller lavet lektier. Det kan få konsekvenser for resten af klassen. ( de skal vente til han er ”med”) Og her er vi forældre nok efterhånden blevet så antiautoritetstro (Fint langt hen ad vejen) at vi da alene SELV vil bestemme hvordan og hvad Kurt skal og ikke skal. Vi har i hvert fald ikke lyst til at lære af hinanden, desværre. Men igen: Jeg synes man burde forpligtes, når man indskriver sit barn på hvilken som helst skole, at møde op til forældremøder, forældrekonsultationer osv.!0 års skolegang, koster trods alt nogle penge. Og både elever og samfund skulle gerne have noget ud af investeringen: Glade og veluddannede unge mennesker! Vi forældre har her et stort ansvar.
Susan
28. august 2008 at 19:06Der er jo ingen tvivl om at en skole bliver meget bedre naar foraeldregruppen er aktiv. Jeg kan slet slet ikke forstaa at man kan aktivt vaelge en friskole/privatskole og saa slet ikke vaere interesseret i at deltage aktivt saa meget det er muligt – i det mindste til foraeldremoederne, det er vel kun 2 gange om aaret saavidt jeg husker.
Det er synd for skolen, hvis dens ideologi og vaerdier bliver udvandet at foraeldre der ikke oensker at deltage. Godt nok har Oline kun 2 aar tilbage, men de 2 aar skulle jo helst blive 2 rigtig gode aar.
Cathrine gaar paa en offentlig skole, hvor der er en meget aktiv foraeldregruppe. Det betyder bla. at hvor Californien ligger paa en 29. plads i USA mht. hvor mange ressourcer skolerne faar per elev, saa ligger vores skoledistrikt paa 1.pladsen. Ressourcer er baade penge, men ogsaa alle mulige andre aktiviteter.
Sjovt nok, saa stod den aktive foraeldregruppe baade paa listen over styrker og paa listen med udfordringer, da der for 1 aar siden blev udarbejdet en profil over vores skoledistrikt fordi vi soegte en ny “direktoer” :-) Det kraever helt sikkert en nogle serlige egenskaber at kunne manoevrere blandt saa aktive foraeldre, men vi har vaeret saa heldige at faa en “direktoer” der mestrer det 100%.
Hege
28. august 2008 at 17:00Har de 2 lærere på 30 elever i hver time????? Vi har altså to lærere på mellom 50 og 60 (I fjor hadde jeg 60). I tillegg har vi noen styrkingstimer som brukes på dem som trenger det mest. Vi deler for det meste gruppen i to, dvs 2 lærere på ca 30 elever. Noen år får vi ikke lov til å dele dem. Da er det 62 mennesker i ett rom, 60 små og 2 store.
Heldige Oline!
Irene
28. august 2008 at 16:45Tordenskjolds soldater igen igen …
Når man ingen børn har selv, og (alt for ofte) må lytte til forældres brok over deres poder og opdager at de heller ikke deltager aktivt i deres, af egen fri vilje i verden satte, børns liv, så kan man faktisk af og til undre sig over hvorfor pokker de overhovedet fik børn …
ØV!
Liselotte
28. august 2008 at 10:28JJH, det er trist, at vi er nået til det punkt, hvor vi ikke længere er i stand til at ofre et par aftener i løbet af året på at møde op og lytte til de, som repræsenterer vores børns skolehverdag. Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, men allermest ærgerlig er jeg, fordi jeg har truffet et bevidst valg og derfor betaler for mit barns skolegang i en friskole, som fordrer engagement. Et sted, som er baseret på bl.a. lysten til at deltage aktivt. Hvor pokker er den lyst henne, når vi møder så få op… øv :-(
Liselotte
28. august 2008 at 10:23Sole, vi er helt enige. Jeg fornemmer også, at nogle af de forældre, som i dag vælger friskolerne, vælger dem alene på baggrund af en idé om, at de MÅ være bedre end kommuneskolerne, men de glemmer, at der oftest er et værdigrundlag, som er baseret på frivillighed, engagement (også udmøntet i praktisk arbejde) og lyst til at være en del af ungernes skolehverdag.
Nej, det er ikke alt, man kan betale sig fra. Man skal være der. Være til stede i børnenes liv og hverdag. Det glemmer nogen, synes jeg desværre.
JJH
28. august 2008 at 10:22Når man som lærer inviterer til forældremøde lægger man altid en masse arbejde i det, fordi man ønsker at gøre det bedste for sine elever og deres forældre. Så oplever man ofte, at selv om der er tilmeldinger i stor udstrækning, så møder forældrene alligevel ikke op. Jeg har afholdt forældremøder i en klasse med 24 elever, hvor 8 elever var repræsenteret af forældre. For fire af eleverne mødte både far og mor op. Det viser, hvilke forældre, der vil følge med i deres børns skolegang! Det viser sig ofte, at de fremmødte er de ildsjæle, klassen har brug for.
Sole
28. august 2008 at 10:16Øv, hvor træls!!! Min søn har også gået i friskole siden børnehaveklassen, vi startede med 12 elever i klassen, så blev det hævet til 14, derefter 16. Men forældrefremmødet var altid stort, også til alle arrangementer på skolen, hvor jeg ofte var medarrangør. Jeg ville ikke ha’ været de år foruden, eleverne og forældrene er til at overskue, og man har sådan en skøn kontakt til lærerne. Savner det helt nu :-) Min søn besluttede selv at ta’ 10. kl. i en stor kommuneskole, før han startede på gymnasiet i år, så jeg tror faktisk, at jeg savner den gamle skole mere, end han gør :-)
Jeg har også på fornemmelsen, at der er gået lidt “mode” i fri- og privatskoler, så en del forældre bruger meget krudt på at vælge en god skole, men derefter er der så en tendens til at man ikke deltager i forældrearbejdet, selvom det jo er selve kernen i mange af de værdier, der ligger til grund for skolerne. Det var ihvertfald noget af det vi oplevede de senere år på min søns skole. Det er jo lidt trist at tænke på – man kan ikke bare betale sig fra alt, det kræver også noget aktivt, hvis skolen fortsat skal være den gode skole, man selv valgte til sit barn. Uhhhh, der kom jeg vist lige ud af en laaaaang tangent – det med skolerne er en af mine små kæpheste :-))
Liselotte
28. august 2008 at 10:16Rikke, jeg ved godt, at vi har travlt. Jeg ved godt, at det er svært, at få tid til det hele, men måske bare én af forældrene kunne komme. Øv, det var en ærgerlig fornemmelse, synes jeg :-(
Rikke
28. august 2008 at 09:40Arbejder i en børnehaveklasse som assistent og ved at forældrenes iver og arrangement betyder alt og forældrene er vores spejl på hvorfor børnene gør som de gør. Men sammeholdet blandt børnene er også et direkte spejl af om forældrene trives og hygger sig sammen. Så jeg fostår din øv-fornemmelse til fulde.
Liselotte
28. august 2008 at 08:18Eva, det er vist ikke noget særsyn, at der er ganske få forældre til skolemøder. Jeg er bare ikke vant til, at det er sådan på vores skole. Det betyder temmelig meget for de traditioner, som hidtil har været omkring vores børn, men som sagt er det kun et par år endnu, så det går nok :-)
Åh ja, jeg hygger mig, gør jeg :-)
Eva
28. august 2008 at 08:07Og her gik jeg og var så naiv at tro det kun var idrætsklubberne, der havde problemer med forældreopbakning – at det kun var dem der blev betragtet som en kærkommen barnepige. Jeg ved godt den erhvervsmæssige karriere er vigtig for mange, men karrieren at få sine børn godt i vej er da endnu vigtigere. Hvorfor har man ellers fået dem?
Fortsat rigtig god ferie Liselotte. Jeg gør mit bedste for ikke at være misundelig, men pyh hvor er det svært, når hyggen oser ud af de fleste af dine blogs i denne uge… :-)
Liselotte
28. august 2008 at 08:04De mange elever er kun samlet i tre lektioner om ugen, så det fungerer udmærket, men hvor pokker var deres forældre? Øv, det savnede jeg.
Jeg ville gerne, at der havde været basis for diskussioner og dernæst beslutninger og dem tager vi – af idealistiske grunde – ikke uden alle er blevet hørt. Det bliver vanskeligt fremover og derfor bliver oplevelsen af skolen en anden, for vores beslutningsprocesser bliver nødt til at være anderledes, ligesom vi sikkert skal vænne os til, at det tætte sammenhold og det indgående kendskab til alle elever forsvinder.
Det er noget af en kamel at sluge, synes jeg. Skolen er valgt netop ud fra de kriterier, men der er to år tilbage, så skal Oline videre og jeg overlever. Jeg er mere bekymret for, om skolen gør med værdierne i behold.
Anne, Mandagspigen
28. august 2008 at 07:58Velkommen i hæren af Tordenskiolds soldater…samme billeder tegner sig hos os ..
Finn
28. august 2008 at 07:1630 elever er rigtig mange. Jeg er selv vikar på en folkeskole, så jeg ved hvordan det er at undervise i klasser med mange elever. Selv om man kan være 2 lærere på, så er det bestemt ikke optimalt og kræver mange krumspring for at få til at fungere.
Finn
Tine
28. august 2008 at 05:4730 elever i en klase, det er godt nok meget og efter min mening for meget.
Jeg forstår godt din vrede, jeg havde det på samme måde, da vi var til et “pårørende møde” på min Skat farmors plejecenter.
Vi var tre pårørende til tyve ældre beboer – to til min Skats farmor og en til en anden af de ældre damer – denne ene person af hunkøn startede mødet med at sige: “Vi skal være færdige om max 10 minutter, for ellers kan jeg ikke nå hjem og se “Anna Phil” og så kom jeg desværre til at sige et eller andet om: “… at hvis det er mere vigtigt for dig at følge med i en fiktiv persons liv i fjernsynet end i hendes mors liv og hverdag, så er du hvis ikke ret meget bevendt som datter og så er din mor samt vi andre nok bedre tjent med, at du går med det samme i stedet for at spilde vores tid med at fortælle at du ikke har tid til at være til stede !” .
Ja, jeg blev desværre sur på hende og jeg kunne desværre ikke lade være med at sige min mening om hende og hende opførelse.
Susan
28. august 2008 at 03:1530 i en klasse er godt nok mange, men godt at de kan manoevrere lidt og dermed faa noget godt ud af det alligevel.
Jeg kan godt forstaa at du synes det er oev, man melder vel ikke sit barn ind i en friskole uden at have et oenske om at vaere involveret i hvert fald paa foraeldremoede niveau.