Nu bryder jeg mig jo heldigvis ikke meget om gult, så sikke et held, at der kun er den ene plante i haven ;-)
Om lidt er der stegt lever med bløde løg og skysovs. Spørg lige om jeg glæder mig :-)
Nu bryder jeg mig jo heldigvis ikke meget om gult, så sikke et held, at der kun er den ene plante i haven ;-)
Om lidt er der stegt lever med bløde løg og skysovs. Spørg lige om jeg glæder mig :-)
20 kommentarer
Liselotte
27. august 2008 at 22:52Johanna, det er en ret, der ikke lader sig camouflere, så der er ingen vej udenom. Man er NØDT til at sige det, som det er ;-)
Johanna
27. august 2008 at 22:39Stegt lever er bare så godt. Desværre er det ikke noget resten af familien gider indtage, så retten hører efterhånden til sjældenhederne.
Og den der gule blomst… utroligt hvad du kan få til at gro. Den er virkelig smuk. – Stik mig en kaktus og den er død i morgen. :)
Liselotte
27. august 2008 at 16:53Mille, både leveren og sovsen smager dejligt ;-)
Blomsten er så stor, så man bliver helt bange ;-)
Mille
27. august 2008 at 14:34Stegt lever, nä tak, men lögsovsen som hörer til, DEN er bare go´!
Åsså billedet med dahlien (den gule blomst) hvordan har du lige fejket det, jeg mener STÖRRELSEN! ;-)
Gult är fult (grimt) siger de i Sverige, men de er ikke så gode til rim ;-D
Liselotte
27. august 2008 at 09:20Frederikke, jeg ved det ikke… men jeg har aldrig valgt gul og synes egentlig, at det er en frygtelig larmende farve, som klæder meget få ud over solsikken ;-)
Det er en glad farve. Det er solens farve. Jeg ville da nødig undvære den, men den er altså bare ikke første valg :-)
Frederikke
27. august 2008 at 09:12Hvad er det med folk og gult?
Eller folk og folk… men min veninde kan heller ikke lide gult.
Jeg er vild med farven. Den og så grøn :)
Liselotte
27. august 2008 at 08:41Vi er helt enige, Lea :-)
Lea Poulsen
27. august 2008 at 08:35Jeg misforstod “heldigvis” jeg kan nemlig ikke se en fordel i ikke, at kunne li´ gul, hjerter og lever, tværtimod vil man gå glip af meget, hvis man på forhånd er afvisende overfor bestemte ting.
Liselotte
26. august 2008 at 22:30Mette, det passer smukt til den blomst :-)
Rosanna, smuk blomst… og ringen er lavet specielt til mig af en polak engang i de sene firsere/tidlige halvfemsere. Dengang var sølvet oxyderet og derfor helt sort. Det er slidt af og jeg kan egentlig vældig godt lide den, som den er :-)
Rosanna
26. august 2008 at 22:26smuk blomst…… og sikke en superskøn ring!
Mette
26. august 2008 at 22:21Den planten var jo bare helt nydelig da :) Veldig fin gulfarge. Er ikke så veldig glad i gul jeg heller, men noen ganger er det jo bare helt rett :)
Ha en fin kveld!
Liselotte
26. august 2008 at 22:01Næ, vandene er delte, når det kommer til indmad, men jeg elsker altså både hjerter og lever og jeg blev ikke skuffet i aften, hvor mor endnu engang beviste, at det er noget hun kan lave til perfektion. Uhm… :-)
Omkring den gule blomst, så er jeg ironisk med mit “heldigvis”, fordi blomsten faktisk er temmelig smuk, men gul… det bliver alligevel aldrig min yndlingsfarve :-)
Maria Jensen
26. august 2008 at 21:29Hej LiseLotte!
smuk blomst!
Gul kan godt være en flot farve-men pænest på solsikker synes jeg.
Med hensyn til den stegte lever er det ikke lige mig!
Men min Mor ville elske jeres aftenmenu :-)
knus Maria
Kirsten
26. august 2008 at 20:50Jeg véd godt man ikke må rynke på næsen af mad, men altså… først hjerter, og nu lever!
Det er da godt der er nogen der vil spise alt det dér stads inden i dyrene, for jeg vil altså ikke…
;-)
Lea Poulsen
26. august 2008 at 20:48Hvorfor heldigvis???
djohanne
26. august 2008 at 20:21Adrrrr hvor er den flot den citrongule blomst!
Anne, Mandagspigen
26. august 2008 at 20:12nåååå gult, det vidste vi sørme da ikke …og når det så når det orange…så … men leveren den beholder du bare for dig selv :-)
Lene
26. august 2008 at 19:38håber det smagte godt :-)
Anita
26. august 2008 at 18:28Stegt lever smager mums! Velbekomme ;-)
Inge - bernercairn
26. august 2008 at 17:07Uuh, du har noget med hjerter og lever, som jeg bare ikke kan forholde mig til…
Vi skal have frisk pasta med en flødesovs fyldt med hvidløg og så friske champignon ristet på en pande sammen med parma-skinke i små tern ( jeg har altid mindst en kvart af slagsen i køleskabet ) og masser af frisk persille…:-)