6

Fintænkning med støvsuger

Der er dømt pause. Jeg har knækket en negl, da jeg insisterede på at flytte et kæmpestort og tungt tæppe alene. Raseri plejer at være tilstrækkeligt brændstof, men med det følger ofte småskader og i dag kostede det en negl. Jeg har ondt af mig selv. Ingen andre har.

Jeg er gået amok med støvsugeren. Her skinner, er ved at være ryddeligt på udvalgte steder og frisk luft smyger sig hele tiden indenfor gennem den åbne terrassedør. Udenfor lysner det og himlen er blevet blå. Solen skinner ind af vinduerne og er velkommen, mens jeg samler kræfter til det sidste.

Om nogle timer vil jeg holde fri for denne dag. Jeg vil bruge tiden på udelukkende at dykke dybere ned i hækletøjet og det bliver det koksgrå, som skal holde for.

Jeg hækler rundt… og rundt…

Nu skal der andre boller på suppen, tænker jeg og vil supplere med en mønsterbort. Jeg skal bare lige finde en, tænker jeg.

Jeg snupper lige en time mere med støvsugeren i hånden, så kan jeg fintænke imens.

Du vil sikkert også kunne lide