Ferieregn, en gave…

Morgenen genlyder af regn, da jeg kommer op til overfladen. Udenfor vinduet falder dråber på abrikosblade og lyden er ikke til at tage fejl af. Det regner for alvor. Stille, silende og rigelig regn.

Der er noget trygt og hyggeligt ved at trække dynen sammen omkring morgenen og bare ligge og lytte. Lyden af Kenneth og Oline trænger ned til mig. De morgenhygger, mens de er i gang med dagens første spæde forberedelser og jeg nyder, at jeg har ferie og ikke skal op. Jeg kan sove videre, hvis jeg vil, men jeg vil ikke. Jeg vil op og ønske Oline en god dag. Jeg når det i god tid.

Bagefter venter kaffen og en tur ud i regnen. Kruset placeres inde under halvtaget, inden jeg smutter en tur ned ad havestien. Jeg bliver våd, men det gør ingenting. Jeg skal lige sikre mig, at der er blomster at hente ind senere. Der er masser, men først lidt kaffe…

Kaffen står og venter under halvtaget. Jeg finder en pude, sætter mig på bænken med knæene trukket op under hagen og nyder lyden af regn, mens jeg nyder den varme drik. Jeg tænker, at ferie med indlagt regnvejr slet ikke er det værste jeg har oplevet. Jeg elsker regnvejr. Der er plads til det, for denne uge er en ekstrauge uden andre planer end ingenting. Regn passer fortrinligt til ingenting.

Jeg kan sagtens se, at det er ved at være slut med sommerblomsterne. Der er ikke meget spræl tilbage i dem, men det gør ingenting. Jeg ved, at efteråret er uundgåeligt og så kan jeg i grunden lige så godt omfavne det, for jeg elsker det jo.

Jeg elsker, når tiden er til syltning, hjemmebagte brød og indendørs sysler med stearinlysene tændt. Jeg elsker tiden med indeliv. Jeg bliver hurtigere mæt end jeg bliver af sommerens udeliv, men jeg holder meget af den mørke tid også. Den står lige om hjørnet og venter, men de lover altså opklaring og sol i eftermiddag. Se mig så lige springe udenfor :-)