7

Jeg gider vist ikke…

Første feriedag. Solen skinner en smule. Så kommer skyerne og de truer, men det gør ingenting. Jeg har ingen planer, som inkluderer tørvejr. Faktisk har jeg ikke rigtigt nogen planer ud over en enkelt, som handler om at komme ind til centrum og handle lidt tekstiler. Det er også rigeligt på en mandag.

Turisterne er ved at være taget hjem igen. Måske er der plads derinde, men der er ingen garantier og denne sommer har været helvede på jorden, når det har været nødvendigt med visitter i centrum. Der er omkørsler overalt, rendegravere, entreprenørmaskiner på størrelse med højhuse og orangeklædte mænd, som skuler, når man passerer dem. Der er nærmest ingen parkeringspladser at få, der er forbud og der er parkeringsvagter, så emsige, at de skulle skamme sig. Der er helvede på jorden. Der var i hvert fald.

Jeg håber på bedre tider. Om lidt må jeg hellere tage mig sammen og finde badet. Det skal indlede dagens opgave med at finde plads til Sparegrisen midt i kaos. Jeg gider vist ikke, men jeg gør det!

Du vil sikkert også kunne lide