Oline har længe gerne ville have farvet hår. I dag lod jeg mig overtale og selvfølgelig kunne hun ikke vente til i morgen, så nu er der farvet midt i kaffen. Sådan skal det heller ikke være og Annemette var en solid back-up, når farven begyndte at løbe.
Lad mig sige det, som det er; jeg bliver ALDRIG frisør, men resultatet er slet ikke så tosset.
Oline ville allerhelst sort, men hendes mor – hende den kedelige, I ved – tillader under ingen omstændigheder sort hår, så længe Oline bor her. Kompromiset blev mørk brun og overraskende nok, er resultatet faktisk rigtigt smukt.
Nu har jeg en datter, som traller lykkeligt. Jeg gør det samme, efter at have sendt Annemette og Heidi videre sydpå efter en skøn aften. Jeg har forøvrigt også ferie. Der er grunde nok til lidt aftenlykke :-)
17 kommentarer
MrsCute
23. august 2008 at 14:07Ældstedatteren her i huset på 10½ har plaget længe, længe, længe om at farve hår. De første i klassen ER begyndt. Jeg er stædig. Jeg er kedelig. Jeg siger NEJ. Og det er ikke til diskussion.
Jeg er R-Æ-D-S-E-L-S-L-A-G-E-N for eksem og udslæt.
Heldigvis er vores frisør på min side og har talt med store bogstaver til hende, så jeg tror (og håber) at vi klarer den en tid endnu. :-)
Liselotte
23. august 2008 at 14:00Marianne, det var også et voldsomt skift. Oline er jo mørkeblond i forvejen, så forandringen er ikke så stor her :-)
Tina, man kan nemt komme galt afsted, når man selv skal pille… men vi turde altså godt i går og det gik heldigvis godt ;-)
Tina
23. august 2008 at 13:32Uh det bringer minder frem. Veninde skulle lave lyse striber i mit hår, noget hun havde gjort en masse gange før, men ved ikke lige hvor hun havde hovedet denne gang. For da vi var færdige, kunne vi konstantere at det må kaldes de bredes striber ever, Faktisk var jeg fuldstændig blond i det yderste hår og fuldstæding mørkbrun/sort indeunder, Det var bare ikke kønt.
Nu er jeg gået fra striberne, og har bare min gangske naturlige hårfarve. Men kunne nu godt bruge en permenent til lige at give lidt fylde. ;)
Marianne
23. august 2008 at 11:09Datteren var lige fyldt 18 år da hun gik fra blond til sort…. jeg kunne ikke kende min datter da hun kom hjem. Nu har jeg vænnet mig, men det er godt nok sort…
Liselotte
23. august 2008 at 07:50Jeg tror, at det er en klassiker at eksperimentere med farve i håret. Jeg har underligt nok aldrig selv dyrket den disciplin, men til gengæld har jeg aldrig været bleg for at eksperimentere med frisurer til min mors store fortrydelse. Det har da også været morsomt ind imellem ;-)
Jeg var lige inde hos Oline, for at hente Oskar. Hendes hårfarve er faktisk pæn. Jeg åbnede ellers døren med bævende hjerte, for det er jo blevet lyst og farven kunne tage sig helt anderledes ud… ;-)
Hoppestrikka
23. august 2008 at 00:28Glemmer aldri da jeg og en venninne eksperimenterte med hårblekemiddel for første gang, for mange år og rynker siden. Skulle bare ha litt lyse striper i panneluggen, men det endte med at hele panneluggen ble pissegul, i mitt ellers så mørkebrune hår ;-)
Striper trenger jeg ikke nå lenger, håret striper seg visst selv stadig vekk. Men de kommer bare i sølv ;-) Må visst fram med kamuflasje-kit’et snart igjen ;-)
Tina Poulsen
23. august 2008 at 00:23Hmm kan se det åbenbart er en evindelig diskussion i diverse teenage familier!! :) Her hos os er det ingen undtagelse. Jeg har dog det problem at datteren i forvejen ikke tåler al slags parfume og igennem hendes liv har der været noget med eksemer og intolerans overfor farvestoffer i mad…. Men jeg er stadig hende den trælse mor…. for HUN får da ingen allergiske reaktioner… det er kun naboens børn det sker for.
Jeg kan godt forestille mig Oline med mørkt hår… :):) Og jeg kan endnu bedre forestille mig hendes lykkefølelse ;)
Gitte J
23. august 2008 at 00:08Jeg holder med dig – det skal ikke være sort. Vi har også vores diskutioner om det med at farve hår. Som du selv siger er vi de kedelige, men de finder ud af at vi har/havde ret engang:-)
God ferie
Susan
22. august 2008 at 23:45Jeg ønskede mig også sort hår i en lang periode, men var ikke modig nok, eller også var jeg for fornuftig. Jeg er hvad de her kalder Strawberry blonde (altså lysblond med rødt skær) og det ville jo skulle farves i bunden meget tit for ikke at blive grimt.
Jeg glæder mig til efter billederne, for jeg synes faktisk at Olines hår er smukt på før billederne.
Laila
22. august 2008 at 23:36Jaa, mit teenageoprør gav udslag i hennafarve i det blonde 14 dage inden min konfirmation.. Var der nogen der sagde gulerod??
Så hellere smukt brunt..
JJH
22. august 2008 at 23:18Lad dog barnet. mærkelige farver og mærkelige frisurer – lad dem dog. De skal jo selv gå rundt og se underlige ud, og farven og håret vokser ud igen.
Liselotte
22. august 2008 at 23:13Randi, jeg håber eddermugme heller ikke, at hun læser med… ;-)
Anne, de ved da helt sikkert hvordan, de høns ;-)
Rasmus, før-billeder er der mange af. Efter må vente, for hun er i telefonisk kontakt med Haderslev og har derfor ikke tid. Det har hun forøvrigt på nuværende tidspunkt været i henved to timer… *suk* ;-)
Rasmus
22. august 2008 at 23:10Hvor er før og efter billederne?
Anne, Mandagspigen
22. august 2008 at 23:10enig …og jeg giver jo nok også efter…for Ditte( og Oline?) ved jo nok, hvordan det skal være…og har vi ikke selv farvet hår???MEEEEN det er jo noget helt andet :-)
Randi
22. august 2008 at 23:09Altså, nu håber jeg ikke Oline læser med her – men da jeg var på hendes alder farvede jeg da bare mit hår selv. Forbud eller ej – når først det var gjort ku´ det jo ikke gøres om :-D
Det var både grønt, sort og lilla i en periode. Jeg klippede det også selv – var engang plysset i den ene side og langt i den anden.
Liselotte
22. august 2008 at 22:56Anne, det er svær balancekunst, men jeg endte med at indvillige. Hun er trallende lykkelig og jeg er ikke helt skræmt af resultatet, men sig det ikke til Ditte ;-)
Anne, Mandagspigen
22. august 2008 at 22:51…bare Ditte ikke læser dette indlæg…for her holder …hende den kedelige, du ved…stadig fast …og mosteren er ikke lige på vej forbi :-)