12

Energiudfordring

Der er arbejdsdage og så er der arbejdsdage. Helt og aldeles forskellige kan de være. I dag har været en af de rigtigt hyggelige med fællesspisning, som inkluderede tolken, hygge i sofaer, masser af kaffe og i det hele taget en omgang rendyrket socialt netværksetablering.

Det er det hårdeste, jeg kan forestille mig. Det kan lyde så let, men det er en af de største udfordringer, vi tolke kan få. Vi balancerer på knivsæg, når vi fungere som bindeled mellem mennesker, som står overfor ukendt land. Vi er på i en grad, som ikke lader os i fred i et eneste sekund. Alle signaler skal opfanges, behandles og videreformidles, så der er alle chancer for at etablere relationer på kryds og tværs i sådan en gruppe.

Jeg elsker udfordringen. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at det lykkes. Jeg kan lide, at jeg kan tage af sted med følelsen af, at have skabt forståelse på tværs af kultur, sprog og bare ganske almindelig menneskelig forskellighed. Når jeg kan forlade tolkestedet med en følelse af, at have været bindeleddet mellem mennesker, der som udgangspunkt ikke havde modet til at kontakte hinanden, men nu kan konstatere, at det tør de næste gang, er jeg lykkes.

Jeg er også helt og aldeles brugt. I bund. Så trækker haven ved hjemkomst.

I haven kan jeg sidde et øjeblik og fordøje. Her er ingen mennesker. Kun mig. Alene og med muligheden for at regenerere og etablere ny energi. Man kan næsten heller ikke andet, når man mødes af synet ovenfor. Den er da helt fantastisk.

Jeg er klar til resten af torsdagen. Helt klar.

Du vil sikkert også kunne lide