Tænk engang at det kan lade sig gøre, men Ella og jeg snuppede lige en marathonsnak på halvanden time. Vi er frygtelige! Telefontrådene glødede og vi fik vendt verden, for det er ved at være alt for lang tid siden sidst. Der har været så meget. Livet spændte ben, så telefonen måtte holde for. Dejligt var det :-)
Nu har jeg forskanset mig i mit nye hyggehjørne, som indbyder til magelighed. Masser af puder og tæpper, hækletøj og varmt og koldt at drikke. Jeg har al den tid, jeg gider tage. Det er ren luksus og jeg synes stadig, at det er svært at forstå, men jeg nyder det. Jeg nyder, at jeg har tid til ingenting. Sikke en gave.
6 kommentarer
Liselotte
20. august 2008 at 20:10Det var og er rigtigt hyggeligt :-)
Karin
20. august 2008 at 19:53Det er godt med en der kan og vil vende verden i samme takt som en selv. Og i en hyggelig krog som din bliver det da ikke værre. Og koldt at drikke… du siger noget….
Helle K.
20. august 2008 at 19:48Marathonhygge af første grad :)
Lene
20. august 2008 at 19:33Som i to kan hygge jer :-)
Liselotte
20. august 2008 at 18:49Det ER dejligt, Ella… og jeg sukker omtrent at velvære, når jeg trækker benene op under mig og sætter tråden over fingeren og går i gang :-)
Jeg elsker også vores lange snakke. De er ikke et sekund for lange ;-)
Ella
20. august 2008 at 18:47Det ser så dejligt ud, Liselotte – jeg er også kravlet i sofaen :-)
Jeg elsker vores maratonsnakke – verden er lidt lysere og sjovere bagefter :-)