Wauw, hvor det var fedt. Lige akkurat nok vind til, at der kunne leges igennem med også de helt store drager. Vi havde en enkelt deltager, som ind imellem kom i problemer, men han lettede aldrig helt, så det gik alligevel.
Vi fik et par timer med næsen i solen, mens drengene legede og vi iagttog tyskerne, som stadig er vilde med at sole og bade. Jeg forstod dem udmærket. Vesterhavet trak også i mig og en gryde oppe i klitterne havde været et vidunderligt sted at tilbringe søndagen.
I stedet blev det til lidt sten- og skallesamling langs vandkanten, lidt stille sol på stranden og masser af grin, mens vi drak store slurke af en skøn strandsøndag, som alt for hurtigt fik en ende.
Nu er gæsterne sendt i retning af Sjælland og vi er ved at erkende, at hverdagen venter i morgen. Jeg synes, at det er alt for tidligt, men det går vel alligevel. Om et øjeblik er der i hvert fald rent tøj til de trængende.
10 kommentarer
Liselotte
18. august 2008 at 06:21Drager er en herlig beskæftigelse, Tina. Det er så smukt, når de hænger deroppe i skyerne :-)
Tina - omme i London
18. august 2008 at 00:51At taenke sig at mindst to lande paa et eller andet tidspunkt har FORBUDT drageflyvning. Helt aerligt, det burde da vaere en menneskeret! Vi var paa Hampstead Heath i dag, hvor de ogsaa floej med drager. Desvaerre gad solen ikke skinne paa os, men skoent var det nu alligevel.
Ella
17. august 2008 at 22:25Vi var der også, dvs. længere nordpå, noget senere og kun medbringende den drage der styrede bilen ;-)
Liselotte
17. august 2008 at 19:23Inge, vi prøvede noget lignende sidste år, hvor Kenneth lod sig trække hen ad stranden i stedet for at give slip på den åndsvage drage ;-)
Inge - bernercairn
17. august 2008 at 19:22Åhh, sådan en drage har vi også i vores familie….Men oh ve og skræk, da min far skulle prøver den på vores lokale stadion skete der ulykker…
Sommeren var varm, morfar var lidt for let og havde bar overkrop…dragen kom op og morfar var stolt lige indtil han fik overbalance.
Han holdt krampagtigt fast i dragen – til trods for tilråb om at slippe – og blev trukket ud i kanten af stadion gennem brændenælder….
Morfars overkrop….ja, den var ikke alt for flot….Lidokain….det var løsningen.
Liselotte
17. august 2008 at 19:13Lene, det er nogle specielle drager, som i virkeligheden ikke behøver ret meget vind og faktisk er helt umulige at styre, når det blæser ved Vesterhavet. I dag var helt perfekt :-)
Hanne, jeg holder også så meget af hverdagen, men i morgen… den kommer altså til at trække tænder ud. Jeg si’r det bare ;-)
Hanne
17. august 2008 at 19:01Jeg holder af hverdagen, har Dan Turelle skrevet i et digt og jeg er ganske enig med ham.
Men fest skal der til, for at man kan længes efter hverdagen. Min starter for alvor i morgen TIDLIG med en bunke diktater, som lige skal rettes inden jeg møder kl 10. HVERDAG in deed !
Nyd din hverdag i morgen Liselotte.
Lene
17. august 2008 at 18:46og her hang vimplen lodret ned, da jeg kom hjem fra weekend, så jeg troede ikke I havde nok vind :-)
Liselotte
17. august 2008 at 18:30Camilla, det var en skøn eftermiddag. Nu er jeg helt igennem træt, men hvad pokker – det er vist den sunde træthed, hører jeg nogen sige :-)
Camilla
17. august 2008 at 18:14Åh hjertesuk det ser skønt ud :-) Hvem der bare havde ligget der. Drager er gode for store og små; flytter tid og sted tilbage til sikkerhed og barnlig glæde ved de simple ting. God søndag aften :-)