11

Jeg er snart hel igen…

Jeg har følt mig sådan halvamputeret og en anelse indspærret, som sommerfuglen på billedet og i grunden er det latterligt, men sådan er jeg vist bare skruet sammen…

Jeg har savnet min bil. Den bil er indbegrebet af frihed for mig. Jeg elsker den! Ja, måske ikke så meget bilen, men tanken om en bil. At have en bil. At have min egen bil.

Jeg har så meget brug for frihed, at det ind imellem bliver helt latterligt. Det er på en underlig måde, for det handler ikke om, at jeg skal ud i flugtmanøvrer, stikken af eller det der ligner, men det er så utroligt vigtigt for mig at vide, at jeg kan komme afsted, hvis jeg vil. At jeg kan køre til verdens ende, hvis jeg pludselig skulle få den idé. Som om…

Det er ikke fordi jeg har manglet bil. Jeg har hele tiden haft en bil at køre i. Jeg kører i den bil, som Kenneth normalt anvender, men vi deler. Jeg kan ikke køre uden hensyntagen. Det er der hunden ligger begravet. Jeg er nødt til at komfirmere, konferere og aftale. Det snærer. Jeg er altså latterlig, men også næsten lykkelig, for i aften er Sparegrisen min igen! Jeg glæder mig. Meget.

Du vil sikkert også kunne lide