Jeg har følt mig sådan halvamputeret og en anelse indspærret, som sommerfuglen på billedet og i grunden er det latterligt, men sådan er jeg vist bare skruet sammen…
Jeg har savnet min bil. Den bil er indbegrebet af frihed for mig. Jeg elsker den! Ja, måske ikke så meget bilen, men tanken om en bil. At have en bil. At have min egen bil.
Jeg har så meget brug for frihed, at det ind imellem bliver helt latterligt. Det er på en underlig måde, for det handler ikke om, at jeg skal ud i flugtmanøvrer, stikken af eller det der ligner, men det er så utroligt vigtigt for mig at vide, at jeg kan komme afsted, hvis jeg vil. At jeg kan køre til verdens ende, hvis jeg pludselig skulle få den idé. Som om…
Det er ikke fordi jeg har manglet bil. Jeg har hele tiden haft en bil at køre i. Jeg kører i den bil, som Kenneth normalt anvender, men vi deler. Jeg kan ikke køre uden hensyntagen. Det er der hunden ligger begravet. Jeg er nødt til at komfirmere, konferere og aftale. Det snærer. Jeg er altså latterlig, men også næsten lykkelig, for i aften er Sparegrisen min igen! Jeg glæder mig. Meget.
11 kommentarer
Liselotte
14. august 2008 at 20:02Nu er den i hvert fald, Sanne :-)
Sanne
14. august 2008 at 19:57Dagpåfugleøjen kan vandre over forholdsvis store afstande… måske kan du også gøre det….
Åben dine vinger, døren er åben for dig også Liselotte – døgnet rundt!
Bh Sanne
Liselotte
14. august 2008 at 19:16Ah… vi er genforenet. Det er nu ualmindelig dejligt :-)
kagekonen
14. august 2008 at 18:28Friheden til at kunne er vigtig! Selv om vi bor godt i forhold til offentlige transportmidler og jeg ejer en god cykel og selvom vi har husbondens firmabil og vores motorcykel (som jeg ikke kan/må køre) så vil jeg altså nødig undvære min bil… faktisk vil jeg hellere undvære et nyt stykke tøj, en tur i teatret og lign. for at kunne beholde min lille luksus… jeg kan jo ikke engang forsvare det med, at jeg skal bruge den på arbejde :-) Det er alene et spørgsmål om frihed, friheden til – som du siger – at kunne køre til verdens ende, hvis det er det jeg har lyst til…
Mille
14. august 2008 at 18:22åååh tillykke…min blir först köreklar i weekenden, håber jeg…
Körer en raslende/skramlande “lånebil” så länge, og er evigt taknemmelig…tak käre ex-svigermor…men at få gode gamle “Betty” tilbage, DET gläder jeg mig til!
Maria Jensen
14. august 2008 at 18:11jeg forstår dig godt!
Håber Sparegrisen snart kommer hjem igen.
knus Maria
Laila Jensen
14. august 2008 at 15:39Jooo jeg ved godt hvad det er du mener.. Efter jeg har købt min mors gamle bil, har vi hver vores. Faktis en luksus som vi overhovedet ikke behøvedes, men jeg har aldrig følt mig så fri. Har kørt jylland tynd i sommerens løb, og besøgt folk som jeg ellers ikke har fået besøgt, det har været skønt.
Håber snart din lille dyt vender næsen hjem til dig igen.
Mvh Laila
Liselotte
14. august 2008 at 15:38et cetera, jeg ved i grunden ikke, om man overhovedet kan “forsvare” de der biler, men jeg elsker altså min :-)
et cetera
14. august 2008 at 15:20Jeg forstår dig også så godt! Jeg kan desværre ikke “forsvare” 2 biler i husholdningen længere – men jeg savner “min egen” næsten dagligt. Måske har det også noget med et lidt impulsivt gemyt, at gøre – får en idé og så skal jeg helst kunne drøne afsted med det samme og føre forehavendet ud i livet …
Liselotte
14. august 2008 at 15:12Lige akkurat, Helle :-)
Helle K.
14. august 2008 at 14:40Hvor jeg dog forstår dig – jeg har det også svært med stækkede vinger – også selvom jeg måske slet ikke har tænkt mig at flyve. :)