25

Hep!

Morgenkaffen er sort. Sort som tjære. Det er godt, for jeg trænger.

Om et øjeblik tager jeg hul på en lang arbejdsdag. Sådan en af den slags, som foregår hjemme. Den, hvor jeg glemmer pauserne, frokosten og mig selv. Jeg har besluttet, at i dag skal være anderledes. I dag skal jeg huske, at der må danses, synges, spises og hoppes mindst én gang i timen. Mon jeg husker det?

Mens jeg koncentrerer mig om skæremærker, sideantal, midteropslag og farvetoner, kan du, hvis du har lyst, smutte over forbi Lars Bachmann og læse et interview, som er blevet til over et par måneder. Lars har stillet mig et spørgsmål. Han har sendt det via email. Når jeg har modtaget det, har det ligget i indbakken, indtil jeg har fundet tid til at svare. Så er det sendt retur. Der er gået et stykke tid, så har jeg modtaget et nyt spørgsmål og så fremdeles.

Interviewet indeholder på ingen måde revolutionerende nyt, men måske du alligevel lærer noget om mig, som du i forvejen ikke vidste. Hvem ved?

Nå, kaffen indenbords og så i gang. Hep!

Du vil sikkert også kunne lide