Jeg er bare alt, alt for dårlig til de pauser. Nu gik der 2½ time inden jeg kom i tanke om den første.
Ud i luften, tænkte jeg og som sagt, så gjort. Så stod jeg der med kamera og hund og hyggede mig i grunden grumme med vejret, som var dystert med tordentrusler, da et lyn skød hen over himlen for kort efter at blive fulgt af et tordenskrald, som nær havde taget livet af både Oskar og mig. Jeg hoppede i vejret havde nær givet slip på kameraet af bare forskrækkelse og det kan nok være, at hunden fandt indenfor i en fandens fart, da det også begyndte at regne.
Jeg hentede en kop kaffe og satte mig over under halvtaget. Bulder og brag er fantastisk. Jeg elsker det og luften er elektrisk, dufter af ozon mens regnen trommer på taget. Så er der noget ved at holde pause. Flere af dem, tak.
12 kommentarer
Lene
13. august 2008 at 16:41Måske var det det lyn, der slog ned i idrætshallen i Nørresundby, du hørte.
Siden vi havde markbrand pga. lynnedslag har jeg et ambivalent forhold til lyn, men ikke til pauser, de er gode :-) Jeg holder mine pauser nu, hvor jer er kommet hjem fra arbejde :-)
Liselotte
13. august 2008 at 14:09Ja, det tror jeg på, Stine. Lang OG klam ;-)
Stine
13. august 2008 at 13:30Jeg er tør igen – ellers var det vist blevet en ekstra lang arbejdsdag ;-)
Liselotte
13. august 2008 at 13:01Ind imellem falder der virkelig noget regn, så jeg tror dig gerne, Stine. Ærgerligt at du lige ramte en af bygerne :-(
Stine
13. august 2008 at 12:50Regnen kunne jeg godt have undværet, jeg blev ret våd da jeg løb fra Salling til bilen på Frederikstorv :p
Liselotte
13. august 2008 at 12:46Christiane, det er altså også dejligt at have muligheden for at gå ud. Jeg nyder det. Stort :-)
Christiane
13. august 2008 at 12:40mmmmmm….. der er ikke noget bedre end duften af regnvejr om sommeren. Fik vi kun duften, ville det jo være helt perfekt. Som bybo savner jeg virkelig det der med at “bare” kunne gå ud i haven og nyde grasset mellem tærne. Så er det dejlig at have en virtuell have i din, Liselotte.
Anita
13. august 2008 at 12:39Passion er et rigtig godt ord at putte på. Det er lige netop sådan, det forholder sig :-)
Liselotte
13. august 2008 at 12:35Anita, det handler vel om passion. Så glemmer jeg i hvert fald tid og sted :-)
Rikke, dejligt, at du kommer ud “af busken” og skønne ord at læse, så tusinde tak for dem. Jeg sender tordenen nordpå… og håber den rammer dig om lidt :-)
Fisker, jeg forstår, at du blev forskrækket. Det har ikke været sjovt, men jeg elsker nu alligevel det vilde vejr ;-)
fisker & fernández
13. august 2008 at 11:09Aah gud, jeg var feset indenfor i en fart. Stod engang og beundrede et uvejr i USA, hvorpaa lynet slog ned i poolen lige uden for det vindue, hvor jeg stod. Jeg troede serioest, at mit hjerte skulle spraenge ud af brystkassen paa mig…
Rikke
13. august 2008 at 11:06Inspireret af at læse Lars Bachmanns interwiev, vil jeg for første gang lægge en kommentar, bare for lige at fortælle at jeg er en af de normalt tavse læsere. Selvom jeg ikke før har kommenteret på nogen af dine blogindlæg, er jeg fast læser, med mindst et besøg om dagen.
Ikke nok med at jeg ofte bliver inspireret til forskellige strik og hækleprojekter ved at læse med, men at se på dine fotografier og illustrationer og farvevalg inspirerer mig tit til nye projekter i scrapbooking også. Og så må jeg jo sige at du altid skriver så fantastisk vedkommende, og jeg er en af dem der stadig sidder og griner af historien om den lille brede dværg der manglede en lårkort nederdel.
Jeg håber du sender noget af tordenvejret længere nordpå, for ligesom dig, synes jeg det er noget af det mest fantastiske vejr der findes.
Tusind tak for din fatastisk gode blog.
Mvh Rikke/ermz
Anita
13. august 2008 at 11:05Vi er i samme båd idag. Jeg sidder også midt i hjemmearbejde og glemmer totalt mig selv og mine behov, som immervæk er nødvendige, hvis jeg skal kunne tænke klart og hurtigt.
Stram op, siger jeg bare ;-)