28

To kilo drengelykke

Denne morgen var der ingen problemer med at komme ud af soveposerne. Ualmindeligt friske drenge stod tidligt herinde, klar til dagens absolut og indiskutable første aktivitet.

Der skulle hentes TO KILO drengelykke…

Ja, måske burde jeg have lagt lidt til sammenligning, men tro mig, når jeg siger, at disse romkugler er ENORME. Èt kilo vejer de hver især. De er nærmest groteske og det afstedkom kun hånlatter, da jeg sagde, at jeg ikke engang kunne spise en flig af dem. Kasserne de ligger i, kunne snildt rumme fem flødeskumskager, så de er altså ikke af de mindste, men den slags skræmmer absolut ikke raske drenge.

Drengene var knapt inde af døren, før der var taget hul. Nu ligger de og stønner inde i sofaen. De er synkront romkugleforgiftede og jeg har ikke det mindste ondt af dem. Ikke det mindste.

Om lidt vil jeg tilbyde lidt kage… bare fordi… jeg tror, at de må mangle ;-)

Du vil sikkert også kunne lide