12

Jeg bliver lidt paranoid…

Morgenudsigten er telte. Ude i haven ligger en mindre festival. Festlige er indehaverne i hvert fald og jeg bliver altså helt glad i maven, når jeg ser ud på teltene, mens jeg forbereder kaffen. Drengene er blevet store, er jo fornuftige, søde og opmærksomme, hjælpsomme og omsorgsfulde, og så de er altså rigtigt godt selskab. Jeg er lidt vild med dem, selvom jeg ikke vil indrømme det. Og med deres mor selvfølgelig.

I går indgik vi aftale om hvordan arbejdet herhjemme skulle fordeles. Med fire unger havde jeg regnet med endeløse diskussioner, men alle fire accepterede umiddelbart. Jeg tror der er skjult agenda og kigger mig konstant over højre skulder. Jeg føler mig småparanoid.

Der er ingen ballade, men fire tilfredse unger, som fordeler, deler, aftaler og griner. Hmm…

Lige nu er her til gengæld stille. Alle sover. Det er stadig sommerferietid, så jeg er den første, der går i seng. Jeg er den kedelige. Det er vel ingen overraskelse. Jeg skulle jo forøvrigt også sikre mig tiden til at nedlægge Muppet-frisuren, inden jeg igen skal ud i verden. Jeg tror det er lykkedes. Ingen traumer på vej. Kun kaffe, som vist må være færdig nu. Ah…

Du vil sikkert også kunne lide