For rigtigt mange er det uforståeligt, at en taske ikke bare er en taske, men sådan tager virkeligheden sig ikke ud for mig. Jeg ELSKER tasker. Hver eneste gang jeg får en ny, proklamerer jeg, at NU er den endelig fundet. Tasken over alle tasker. Den, som vil gøre min trang til nye fuldstændig ikke-eksisterende.
Fra nu af vil jeg leve livet uden nogensinde igen at forelske mig. Jeg vil aldrig mere købe én eneste ny taske, for denne her er den ultimative.
Sådan har jeg det med min nye, sorte, handskebløde Mandarina Duck fra Berlin. Jeg ELSKER den. Den er den ultimative taske.
Indtil næste forelskelse…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
30 kommentarer
merete
9. august 2008 at 00:22men det var ment som en service meddelelse :-)) har en taske derfra og den bliver lækrere og lækrere dag for dag.
Liselotte
8. august 2008 at 15:31Merete, det VAR tarveligt… når man ikke skal have noget som helst ;-)
merete
8. august 2008 at 13:59så prøv lige at gå på udsalg hos http://www.allycapellino.co.uk
man får stort set tasken dagen efter bestillingen.
var det tarveligt????
Liselotte
6. august 2008 at 07:59Eva, sådan tolker jeg slet ikke din kommentar. De fleste mænd synes vist, at tasker er inderligt ligegyldige, så det var da bare en konstatering, ikke? ;-)
Rigtig god fornøjelse med festival og alting :-)
Eva
6. august 2008 at 07:44Nu får jeg helt dårlig samvittighed. Jeg er skam ikke utilfreds med min mand – slet ikke. Jeg har jo verdens dejligste af slagsen.
Ud fra kommentarerne i mit tidligere indlæg, kan man selvfølgelig ikke se glimtet i øjnene og det smørede smil vi begge har, mens dialogen står på.
I eftermiddag starter min ferie og den står i første omgang på Skanderborg festival. Jeg kommer helt sikkert til at savne min daglige dosis Liselotte… :-)
Ha’ det godt…
Nadia
5. august 2008 at 19:46Jeg er også taske elsker. Men for mig er det mere taskens personlighed der tiltaler mig frem for kvalitet og kvanlitet og … læder. Hehe
Jeg har en drøm om, at jeg gerne engang vil eje en herre lækker læder – marco polo eller noget. Men det bliver v. drømmen lige nu.
anette
5. august 2008 at 17:41Taskoman – tak Liselotte, endelig kan jeg sætte ord på hvad jeg også er.
Jeg elsker tasker og kunne gladelig købe en ny hver dag.
I øjeblikket har jeg en god stor taske, med plads til alle de ting og sager, jeg synes er nødvendige at slæbe rundt på hver dag.
Men måske jeg snart skulle se mig om efter en ny … :-)
Liselotte
5. august 2008 at 17:38Niks, så findes det ikke bedre :-)
Karin
5. august 2008 at 17:32Når man har det sådan og giver hinanden grund til at have det sådan så er det fuldstændigt fantastisk at være to :-)
Liselotte
5. august 2008 at 17:21Karin, jeg ved præcis hvad du mener og jeg kender heller ikke årsagen, men priser mig lykkelig for at være lige her, hos Kenneth, hvor der absolut ikke er grund til andet end at være lykkelig for, at han vil mig :-)
Karin
5. august 2008 at 17:18Det er så rart at høre dig give udtryk for din “tilfredshed” med Kenneth. Jeg har selv en mand, som jeg ikke ville bytte væk for noget, og at vi er flere der har det sådan er jo bare skønt.
Det jeg egentligt ville sige er, at jeg synes der er mange som taler nedsættende om deres partner; som udstiller, gør grin med og beklager sig over sin livsledsager. Er det mon for at få sig selv til at se bedre ud? Eller er det bare i mangel på gode vittigheder eller spændende oplevelser at viderebringe i festligt lag?
Ja, jeg ved at det var noget af et emneskift, men jeg har bare tænkt på det så tit..
Liselotte
5. august 2008 at 16:41Anette, vores intentioner er jo gode nok. Det er fristelserne, der er alt for mange af ;-)
Mette, det er en dejlig taske. Stor og rummelig, så jeg kan have det halve af mit liv med mig – og god dag til dig også :-)
Mette
5. august 2008 at 15:33Dejligt farve på din nye taske – altid godt med en ny taske i samlingen. Held og lykke med den. Har selv fået en flot taske af min dejlige søster Lene. God dag til dig.
Anette
5. august 2008 at 15:31Jeg har det på nøjagtig samme måde som du Liselotte. Jeg er taskoman – jeg elsker tasker – jeg siger gang på gang til min mand “nu er det den sidste taske jeg køber i lang tid” HA – det er da bare til jeg ser endnu en lækker og uundværlig taske :P Tillykke med den – den ser rigtig lækker ud . Min mobil bliver skiftet ca. hvert andet år – til gengæld er det så en god og pænt dyr model :P
Liselotte
5. august 2008 at 15:03Man kan jo sagtens blive glædeligt overrasket, når man sådan fordyber sig i taskeskabet, men som Lene også skriver, så er det altså ikke alle kvinder, der har det sådan. Det er heller ikke alle mænd, som ikke kan forstå trangen til endnu en taske… for min kan og kunne aldrig drømme om at stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden.
Jeg er vild med ham ;-)
fisker & fernández
5. august 2008 at 14:53Aah, hvor jeg kender det, og ikke mindst elsker det. Jeg har svoret og lovet mange gange, at nu var den ultimative taske fundet, indtil jeg forelskede mig igen.
Jeg har en kaempestor taske fyldt op med alle mine forelskelser. Nogle havde jeg helt glemt eksisterede, men saadan kan man jo blive saa glad ;-)
Lene
5. august 2008 at 14:46Næh Eva, det er det ikke, for jeg kan slet ikke genkende mig selv i det, men jeg nyder at I andre har det sådan, så får jeg set en masse uundværlige ting :-)
Men tasken ser lækker ud Liselotte, så jeg kan godt forstå du forelskede dig.
Eva
5. august 2008 at 14:40Åh hvor jeg kender det… :-D Der findes altid en taske som liiige er den der lille smule bedre/flottere/sejere/federe end dem man har.
Desværre stiller de fleste mænd sig fuldstændig uforstående overfor dette. Jeg har prøvet at forklare ham af min med, at det er ca. det samme som når han falder over et stykke værktøj han absolut ikke kan leve uden (men som ofte aldrig rigtig kommer i brug). Men det hjælper li’som bare ikke på forståelsen… Det må være noget kromosom bestemt…!!
Mille
5. august 2008 at 13:52Jeg forstår det godt og en skönne dag lader jeg fedtetheden få overhånd og blir taskofil…lyder det ikke bedre en -oman, ja jeg ved godt jeg er lidt af en ordonanist.
Men forresten er jeg ikke fedtet bare pengelös. MEN, hvis man kan få en mobiltelefon der kan ta rigtigt gode billeder, så går jeg fra de gamle slidte, arvede sager som slukker 10 sek. ind i de fleste samtaler (hvilket osse kan väre praktiskt nogengange ;-)
og så investerer jeg i en super-duper styrtende smaskens telefon!
Så har jeg altid kamera med, når telefonen er med Chickt!
Gitte
5. august 2008 at 13:17Dejligt at høre, at også andre har et blødt punkt mht tasker. Alene duften i butikken… Hverken mand eller søn forstår det – men det er jo absolut ikke mit problem ;-)
Hmmmm det er egentlig lidt lang tid siden sidste udskiftning, så måske…
Sole
5. august 2008 at 13:05Hvor er den bare lækker!!! Er vild med Mandarina Duck, har desværre ikke nogen selv, er for nærig :-)) Vil altid hellere bruge pengene på at rejse, sådan er det jo, når man er nødt til at prioritere :-)) Det er vel ikke nu, at du har brug for at vide, at der er udsalg hos Mandarina Duck, på deres hjemmeside ;-)
Gitte J
5. august 2008 at 13:01Jeg kender godt den følelse :-)
Liselotte
5. august 2008 at 12:51Karin, du har helt ret. Udskiftningerne ligger på det materielle plan. Absolut ikke det menneskelige. Der vil jeg ikke bytte med nogen :-)
Karin
5. august 2008 at 12:31Ja, bare det kun drejer sig om tasker, mobiler og den slags. Men den nylige bryllupsdag er da et godt eksempel på at Kenneth i det mindste ikke sådan bare lige bliver skiftet ud ;-)
Jeg har det forresten sådan med tørklæder og særligt øreringe :-)
Liselotte
5. august 2008 at 12:16Ha ha ha, ja, det er skønt, at vi er så forskellige. Mobiltelefoner interesserer ikke mig en døjt, så jeg kan snildt klare mig med en gammel, slidt en af slagsen, men mine tasker… se, det er en helt anden sag :-)
Annie Kvisr
5. august 2008 at 12:10ÅÅÅh, hvor det dejligt at vi er så forskellige. Min taske er en plastikpose, som jævntlig bliver skiftet ud med en ny og sådan har det været i 22 år.- MEN, MEN min mobiltelefon er sidste skrig af elektronik og hvergang siger jeg -Den her kan ganske simpel det hele- 1 måned efter er der kommet en ny og jeg må sempelhen eje…..
Liselotte
5. august 2008 at 12:09Den er tasketæskelækker og jeg elsker den virkelig. Jeg elsker alle mine tasker. Jeg elsker specielt mine Mandarina Duck af præcis de grunde du beskriver, Lone. Der er rum i massevis, små finesser og hamrende god kvalitet. Uha, som jeg kan lide dem :-)
Donald
5. august 2008 at 12:04Nej hvor er det skægt! Jeg tror godt jeg kender den fornemmelse af “den ultimative” selv om det ikke var en taske. Men ærligt talt, den ser nu ganske dejlig ud, sådan et stykke skind er jo kvalitet, det er lækkert.
Lone i marsken
5. august 2008 at 12:03Uh – hende mandarina hun laver altså bare nogle lækre tasker. Er selv storfan og har en pæn samling. Elsker især alle de små praktiske rum, der gør dem så velegnede at have med på storbyture.
Ella
5. august 2008 at 11:48Den er taskelækker – og det samme er den næste – og den næste ….. ;-)