Jagten er gået ind. Det er en Sisyfosopgave, men pokker tage mig, om de skal æde mine Dahlia, de elendige mosegrise.
I går havde mor et godt råd med. Ikke spor drabeligt, let at gennemføre, ikke specielt kønt, men måske effektivt. Tomme plastflasker anbragt på stokke, der går ca. ½ meter ned i jorden. Muldvarpe og mosegrise kan ikke fordrage støj og den svage raslen, som vinden frembringer i flaskerne, forstærkes under jorden til en dyb rumlen og skulle angiveligt få dem til at flygte. Måske jeg skal lave en flaskeskov…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
22 kommentarer
Liselotte
4. august 2008 at 19:05Peter, lad os satse på det :-)
PETER
4. august 2008 at 19:01Kunne regnen ikke bare drukne de mosegrissebasser, så gjorde det da noget gavn :-)
Liselotte
4. august 2008 at 18:55Ege, jeg tror, at min nabo vil tolke det, som en direkte provokation, så det er nok droppet igen ;-)
Jeg skal love for, at de forstår at planlægge i den have, du har link til. Vildt smukt og så skidt med flaskekanterne :-)
Ege
4. august 2008 at 18:47Flasker i haven.
Århhhhhhhhhh så skulle du se denne have . husk at rulle ned og læg mærke til kanterne
http://www.sandfrauchen.de/02_Jahreszeiten.htm
Husk du skal vende flaskerne så det tuder i disse når vinden stryger forbi ;-))))))))))))))))))))))))
Så holder Mosegrise sig bestemt væk og naboerne undre sig over den evige tuden fra jeres grund
Liselotte
4. august 2008 at 17:48Kirsten, jeg er jo ræd for de katte, så jeg er nok ikke så begejstret ved tanken. Så hellere leve med en mosegris eller to, for jeg er jo en kujon ;-)
Irene, jeg rører ikke mere… jeg lover det :-)
Irene
4. august 2008 at 17:20Liselotte, det er slet ikke nødvendigt at røre yderligere i den vandgrød, do! Frækkert!!!
Kirsten
4. august 2008 at 17:17Du skal da bare aftage én eller to af vores efterhånden alt, alt for mange katte, Liselotte ;-)
Herude på landet SKAL man nemmerlig have kat, til muse- og rottefangst, forstås. Vi er så bare så heldige, at vi engang fik en enkelt kat der kunne tage mosegrise/muldvarpe, og den ene har så efterfølgende lært det til sine killinger.
Da vi flyttede hertil for knap ni år siden, lignede haven et månelandskab – og vi har nu kun ganske få muldvarpeskud en sjælden gang imellem. Naboernes haver er faktisk også ganske pæne at se på nu, for kattene er flittige :-)
Du ringer bare… ;-)
Liselotte
4. august 2008 at 15:50Irene, du er hardcore vandvænnet og har vel nærmest udviklet permanent våddragt, men sådan er det jo ikke med min alt for sarte, danske sommerhud ;-)
Irene
4. august 2008 at 15:44smule
Irene
4. august 2008 at 15:43Vissevasse! Du er alligevel ikke sød nok til at smelte i den smile regn … ;-)
Liselotte
4. august 2008 at 15:32Irene, vi er jo derude, men fandeme ikke i dag med de mængder regn himlen smider ;-)
Kat, det lyder vildt teknisk… men jeg hader dem jo ikke. Natur er natur, men jeg er bare træt af, at vi ikke kan finde ud af at deles om den. Jeg får blomsterne. De får resten ;-)
Kat
4. august 2008 at 15:12Hejsa,
Min mor har faaet sat et system op hvor man graver en eller anden dims ned i jorden og der bliver sendt nogle signaler til den fra en anden dims, og vupti, ikke flere mosegris eller muldvarper.
Irene
4. august 2008 at 15:00Mosegrisebestanden gik betydeligt ned i mine forældres have da plæneklipperen blev motoriseret. Ud på havetraktoren, dér! ;-)
Liselotte
4. august 2008 at 13:29Heidi, det kunne blive til fantastiske billeder af flaskeskove overalt på matriklen, kunne det ;-)
Lene, de er sultne, de små – og det er sådan set også i orden, hvis de for pokker bare ville holde sig fra mine blomster ;-)
Robert, det er fantastiske billeder du præsenterer der. Tak for kigget :-)
Ege, jeg griner endnu… hold da fast for en stak “kloge” hoveder der er derinde ;-)
Gitte, vi blive slalommestre i løbet af sensommeren ;-)
Tris, det er da et forsøg værd… hvis vi nogensinde lykkes med at fane én af dem ;-)
Tris
4. august 2008 at 12:37For henved 10 år siden var vi frygtelig plagede af mosegrise i haven. Vi prøvede alverdens råd (også den med flaskerne) og ingenting hjalp….. lige indtil vi prøvede sidste (dramatiske) råd:
det gælder om at få nakket bare én mosegris (vi brugte en fæl fælde). Derefter dumpes den døde fætter ned i hullet og hullet lukkes. Efter sigende vil mosegrise ikke bo/være i systemer hvor der ligger en død artsfælle. Det virkede: vi har ikke set en mosegris siden!
Gitte
4. august 2008 at 12:17Hellere plasticflasker end mosegrise!!!! Dog kræver det måske en anderledes gå-teknik i haven…….
Håber da det er nogle hårdføre vikinger du får på besøg – telt – surt med det vejr i dag, når det nu har været så dejligt. Æv.
Ege
4. august 2008 at 09:15ellers er her godt læsestof , med alle mulige metoder .
og noget virker og andet øhhhhhhhhh
http://www.havenyt.dk/forum/sk.....e/760.html
Robert Piil
4. august 2008 at 08:49Ved åen, hvor de hører til er de nu et meget hyggeligt syn:
http://piil.org/billeder/fiske.....large.html
Det siges at hvis man får en robotplæneklipper, så forsvinder mulvarpe og mosegrise helt af sig selv. Jeg går ud fra at grunden må være den samme som metoden med plastikflaskerne.
Plastikflaskerne er lidt billigere ;-)
Lene
4. august 2008 at 08:08god jagt, Liselotte. herude i mosen nedlagde mosegrisene lige 18 gårdes telefoner, fordi de havde hygget sig med kablerne :-)
Heidi
4. august 2008 at 08:04Jeg syntes du skal prøve det med flaskerne, om ikke så for at vi andre kan få nogle sjove billeder at kikke på… ha ha
god jagt
og god dag
Liselotte
4. august 2008 at 08:01Inge, det kunne være, at det var en idé ;-)
Inge - bernercairn
4. august 2008 at 07:58Måske skal du låne min efterhånden 13 kg tunge hundehvalp til at spurte rundt på græsplænen – det dundrer i hvert fald vældigt når hun sætter i galop på vores græsplæne:-)
Og vi har ingen mosegrise….