Nå ja, så bliver det vist heller ikke i år, at jeg skal sylte kvæder af egen avl, men ét af træerne bærer frugt. Frugt. I éntal!
Og sikke smuk den er, den frugt. Ha!
Jeg elsker de kvæder, men heldigvis ved jeg, at vi bare skal ramme september, så ligger de i hobetal inde ved grønthandlerne på torvet. Til en god pris, fordi jeg tilsyneladende er en af de eneste heroppe, som virkelig sætter pris på kvæden.
Sig mig… har folk ikke duftet til de frugter? Man rejser jo direkte ind i Tusind og én nat med næsen i sådan en. Omtrent.
Jeg regner med, at træerne tager revanche til næste år. Fandeme!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Elisabeth
4. august 2008 at 08:25uhmmm kvæder… skal da lige holde øje med, hvornår man skal trisse længere nordpå for at få indkøbt sig en portion til kvædemarmelade… det er jo helt fantastisk!
Liselotte
4. august 2008 at 07:05Ja for pokker, det er ærgerligt, Jette :-)
Mona, jeg kan ikke huske, om jeg tidligere har skrevet om min kvædechutney, men prøv at bruge søgefunktionen i sidebaren. Hvis ikke du kan finde nogen opskrift, så prøv at Google det. Jeg synes nemlig at kunne huske, at den sidste jeg fik lavet, blev temmelig improviseret, som det meste af mit sylt :-)
mona baltzer
4. august 2008 at 00:21kære Liselotte ,tak for dine vidunderlige sider som jeg læser med stor glæde.Jeg er som du bosat i Gug,og har en kvædebusk i min have, har haft den i mange år men har aldrig brugt frugterne til noget,men kunne have lyst til at prøve at lave kvædechutney ,er det en opskrift du kunne hjælpe mig med vil jeg blive glad. Venligst Mona Baltze møllegårdsvej gug.
Jette
3. august 2008 at 23:25Ærgerligt, der er så langt til Gug, vi har kvædebusk i haven med mange frugter og ingen her kan lide kvædemarmelade. (Vi har bistader i baghaven) :)
Liselotte
3. august 2008 at 22:46Gitte, der er konsekvens så det basker herhjemme for øjeblikket ;-)
Helle, du har da ret! :-)
Helle.W.J KBH
3. august 2008 at 22:43Du sku´ ha´leget bi med en vatpind eller pensel – sku´ du !
Gitte
3. august 2008 at 22:41En kvæde, en fransk anemone, en opvaskemaskine……… Du (eller omgivelserne) er da konsekvente ;-)
Liselotte
3. august 2008 at 22:26Sifka og Irene, der er nu noget magisk over tallet én… tilsyneladende, for jeg er ikke ubetinget tilfreds. Det er jeg altså ikke! Bare så I ved det ;-)
Irene
3. august 2008 at 22:23Jeg chekede forleden og kan konstatere at der slet ikke bliver nogen hasselnødhøst her, ikke som sidste år, hvor der var storhøst af hele een! ;-)
Sifka
3. august 2008 at 22:21Jeg havde én bønne i vindueskarmen, men håber også på bedre tider næste år. Kvæder er guld, for næse og gane. Uhm!
Liselotte
3. august 2008 at 22:18Anne, vi er de fødte optimister, os to ;-)
Stine, det må vel kunne lade sig gøre med den te… mon ikke :-)
Stine
3. august 2008 at 22:17Øv! Tak for tippet med billige kvæder på grønttorvet – måske man skulle eksperimentere lidt med selv at lave kvædethe. For sjovs skyld…
Anne, Mandagspigen
3. august 2008 at 22:17tjaa som din kvæde…min rabarber…næste år LIselotte ..næste år så!!
Liselotte
3. august 2008 at 21:49Camilla, du kan søge på “kvæder” i min sidebar og se, om der dukker opskrifter op. Jeg husker ikke, hvad jeg har skrevet om tidligere :-)
Kvæderne må vi bare købe os til så – det går også sagtens an ;-)
Camilla
3. august 2008 at 21:43Hej Liselotte ;-)
Kvæder er heller ikke slået an i det midtjyske, men jeg vil gerne vide hvordan du gør. Jeg er ren novice udi sylteri :-)) Og ved du om man selv kan lave kvæde the? Den plejer jeg at købe i dyre domme i de dine butikker i København.
Aftenhilsner Camilla