8

Sikke en dag…

Alting har drillet i dag. Fra en ende af. Da jeg endelig nåede frem til Feggesund, var det kun for at se bagenden af færgen. Tyve minutter jeg ikke havde, var hvad jeg måtte vente, men så kunne de da anvendes til at ringe og meddele min forsinkelse. Jeg HADER at komme for sent, men ingenting ville, som jeg ville denne torsdag, så jeg kunne lige så godt nyde pausen i stedet for at ærgre mig. Det gjorde jeg så i godt selskab.

Bagved mig var en smuk, sort Jaguar parkeret og ud af den trådte et ægtepar, som jeg hurtigt faldt i snak med. De skulle vise sig også at være fra Gug. Sådan er verden ind imellem så lille. Vi fik en hyggelig snak om deres ferie og dagen i dag, som bl.a. skulle indeholde stegte ål på den anden side af sundet, hvor Færgekroen er specialist. Jeg fik også historien om et regnvådt Skotland og tillige med et regnvådt Frankrig, så de var slet ikke utilfredse med det danske sommervejr og jeg forstod dem. Der har været dejligt i de sidste mange dage og stående der i solskin, havde ingen af os meget at klage over. Det skulle da lige være den tåbelige færge.

Jeg kom tyve minutter for sent. Jeg HADER, HADER det virkelig, men der er stadig mild feriestemning de fleste steder, så ingen tog det særligt tungt, da jeg kom halsende ind i lokalet og brødebetynget undskyldte. Bagefter gik det hjemad igen. Tværs over smukke Mors, ind i Thy og lige dér, ved Limfjorden, er der så smukt, så det sagtens opvejer sådan en forvirret og travl dag…

Jeg tog en velfortjent pause i grøftekanten med udsigt til kornblomster og fjord, inden jeg satte kursen mod Gug igen. Ti minutter i stilhed gør underværker. Bagefter gik hjemturen som en leg.

Jeg er TRÆT nu. Helt ind til benet. I morgen er en kort dag. Eftermiddagen vil jeg tilbringe ved stranden. Det er sidste chance, har jeg hørt. Den skal ikke siddes overhørig. Det ligger helt stramt.

Du vil sikkert også kunne lide