Aldrig!

Jeg har svedt med anstand hele dagen. I skyggen. I solen var der alt for varmt. Nu er det kolde brusebad lige overstået og jeg har det dejligt i efterveerne efter iskold prikken på varm hud.

Det har været helt umuligt at være i solen. Det har været alt for varmt, så skyggen holdt for og det har været fint nok, for jeg har læst bog og hæklet.

Bogen er jeg halvvejs i og jeg har hæklet etui til mine hæklenåle (opskriften er i en af mine japanske håndarbejdsbøger og jeg har jo besluttet, at jeg VIL have styr på at hækle efter diagrammer, så ingen bemærkninger om, at det da er et tåbeligt projekt, vel…) og desuden har jeg taget hul på et rigtigt sjovt projekt, som er morsomt at lave… når man altså endelig finder frem til et garn, som tilfredsstiller trangen til sjov og ballade. Det er endnu ikke færdigt, men nu har jeg fået slæng-mig-dejlig-hjørne hernede på mit værelse, så om lidt vil jeg indtage hjørnet for nedrullede gardiner og bare lave ingenting. Jeg har fundet ud af, at det er noget jeg mestrer til perfektion og sådan en tilfredsstillelse skal man ikke lade stå ubenyttet hen.

Du får mig ikke til at sige, at jeg har fået varme nok. Aldrig!