Jeg har lige vasket op i tre kvarter. Fandens tre kvarter, fordi jeg har en mandagsopvaskemaskine. Nu er der rent bord, men det var godt nok lige langhåret nok efter en dag på stranden.
Jeg er SÅ træt af den opvaskemaskine. En gang hvert halve år nedlægger den arbejdet og så står jeg med håret i postkassen og opvask fra fem dage. Fandens!
Jeg kender en, som ser opvasken, som en mulighed for meditativ nydelse. Han planlægger alligevel, at blive indendøre den næste uge. Måske jeg kan hyre ham. Det er da en win-win-situation, synes jeg :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
10 kommentarer
Liselotte
28. juli 2008 at 10:00Louise, der er ingen herhjemme, som ikke finder det praktisk, at det er en maskine, som sørger for opvasken. Den skal nok blive repareret. Hurtigt! ;-)
unikarina, som barn og ung elskede jeg også de minutter ved opvaskebaljen. Man fik nemlig talt sammen om alt og ingenting. Nu elsker jeg altså bare, at min opvaskemaskine klarer det i et ruf ;-)
unikarina
28. juli 2008 at 09:49I min barndom gik vores opvaskemaskine også i stykker. Så vaskede min far op, mens min ene søster og jeg tørrede af (de andre to søstrer havde “travlt” med noget andet). Så sang vi – oftes de samme sange. Fik snakket om mange ting. Da opvaskemaskinen var lavet – tja så savnede vi hyggen omkring opvasken. Så det endte med at vi fortsatte med at vaske op i hånden.
Men jeg skal ærligt indrømme at jeg er glad for min vaske-marie, som hjælper til med opvasken. Det er kun potter og pander som bliver taget i hånden.
Louise
28. juli 2008 at 07:50I de første mange år (7 år)min mand og jeg boede sammen havde vi ingen opvaskemaskine, fordi vores lejlighed var for gammeldags i det… Som min mand plejede at sige, så havde vi Louise-O-Magic… Så købt vi hus, og der var opvaskemaskine i – Fryd og gammen – Lige indtil den stod af, så var jeg den første til at sige, at nu skulle vi have een – Ellers viste jeg godt, hvem der kom på banen igen… Måske du skulle skifte taktik Liselotte ¿
Liselotte
27. juli 2008 at 21:54Inge, et glas vin kan sagtens få en opvask til at glide lidt nemmere, er jeg sikker på :-)
Inge - bernercairn
27. juli 2008 at 21:52Det var faktisk det eneste jeg savnede ved camping…. Altså når alle andre gik i gang med aftensmaden ….ja så gik vi igang med opvasken fra det sidste døgn..Øv og man skal slæbe frem og tilbage….Men vi fandt løsningen et koldt glas hvidvin eller to hvis opvasken er stor:-)
Liselotte
27. juli 2008 at 21:46Irene, vel er du så :-)
Sifka, du kommer lige forbi et par dage, gør du ikke? :-)
Sifka
27. juli 2008 at 21:38Det er mig, der er opvaskemaskinen her i hytten, og det fungerer fint, jeg forstår nemlig også, at gå i trance over baljen;)
Irene
27. juli 2008 at 21:34Har ingen maskine, men jeg har simpelthen ‘folk’ til opvasken og madlavningen også! Godt gift, dér! ;-)
Liselotte
27. juli 2008 at 21:13Det er SÅ irriterende, når opvaskemaskinen står af :-(
rosa
27. juli 2008 at 20:55Jeg tror jeg vet om ganske mange andre måter for meditativ nytelse, heller enn oppvask ja…. ; ) Hater når oppvaskmaskinen ryker, og det er vel aldri så mye oppvask som akkurat da!