Hvis det er ok med dig, er det ok med mig…

Spørg lige én gang til om det var godt…

Varme timer på langs i glohedt sand, som brændte fodsåler, når jeg trissede ned til stranden, for at bade i det Vesterhav, som er lunt, som en sommerdag. Bølger var der ingen af. Kun lunt og alligevel kølende saltvand, som gjorde godt, når det blev for varmt oppe på stranden.

Vi lå oppe i starten af klitrækkerne. Jeg havde udsigt til den smukkeste mand hele eftermiddagen. Han var vel i nærheden af de tres, brun som chokolade og velholdt, så det var en fryd at sende blikke i hans retning. Vi smilede indforstået til hinanden. Det gør man, der hvor jeg går på stranden. Sådan lidt ligesom en hemmelig loge. Ikke listigt, bare sådan venligt.

Sidst på eftermiddag var vi blevet forbundsfæller. Fordi jeg blev skidesur…

Når jeg er på stranden, er jeg kun iført solbriller. Jeg er nøgen, som da jeg blev født. Jeg elsker det.

Jeg er et blufærdigt menneske i mange sammenhænge, men på stranden er jeg det ikke. Jeg er til gengæld utroligt opmærksom på, at jeg ikke er til gene for nogen. Ingen skal have leverpostejmaden på tværs, fordi jeg pludselig går forbi i deres synsfelt. Jeg trækker hen, hvor det er helt almindeligt at færdes i Evakostume.

Nøgenbadning er som hovedregel tilladt på de danske strande, men nøgenbadning på ikke anerkendte nøgenbadestrande dyrker jeg ikke og derfor har jeg altid badetøj på, når jeg er de steder. Det har jeg af hensyn til de omkringliggende strandgæster. Selvfølgelig!

Omvendt kender jeg nok de fleste nøgenbadestrande i Danmark. Dem kan man finde lige her, hvis man er til den sport. Det er ikke spor svært. Det er heller ikke spor svært at vide, hvornår man bevæger sig ind på én af dem. Der er nøgen hud overalt. Kun nøgen hud. Ingen skal bilde mig ind, at de ved et uheld er kommet ind i et af de områder. Næ nej…

Alligevel sker det ofte, at stranden jeg kommer ved – og det handler immervæk om at køre nogle kilometer ud af en lang vesterhavsstrand i løst sand med gode chancer for at køre fast og siden trænge ind i et militært område, som er tydeligt skiltet med adgang forbudt (Ja, jeg er slem. Jeg ved det!) – er besøgt af mennesker, som ikke dyrker disciplinen.

De må hjertens gerne ligge derude sammen med mig. Det generer mig ikke det mindste. Det gør mændene med lyst til at skjule sig kikkertklædt i klitrækkerne bagved heller ikke. Eller de mænd, som kører stranden tynd i langsomt tempo, for at få et glimt af nøgen hud. Herre Gud, lad dem dog. Der går ikke skår af mig. Jeg tænker bare, at de er nogen tøsedrenge, når de ikke tør vise, men kun tør kigge. Ha!

Nej, jeg bliver rigtig sur, når jeg på vej ned for at bade, passerer en familie i strandkanten – far, mor og tre børn iklædt badetøj – hvor mor synes det er passende at bemærke, halvhøjt, så jeg kan høre det, at hun synes det er ulækkert, at folk skal vade nøgne forbi hende konstant.

Hun må være mere end almindeligt uintelligent, når hun endnu ikke har fattet, at hun er kørt langt ind i et område af stranden langs Danmark, som er anvendt af naturister, for den sidste kilometer hun er kørt langs stranden, inden de har besluttet sig for at slå sig ned i strandkanten, har været befolket af nøgne mennesker og KUN nøgne mennesker.

Har hun slet ikke undret sig det mindste over alle de nøgne mennesker? Har hun slet ikke tænkt, at hun måske er kommet på afveje og egentlig burde være blevet på den anden side af bækken?

Hvorom alting er, så syntes jeg pludselig, at jeg ville forklare hende, at hun burde overveje sin strandstrategi næste gang. Måske kunne det være en idé, at holde øjnene åbne, være nærværende og reagere, hvis hun syntes, at strandgæsterne blev en anelse for “brogede” for hendes lille flok. Så var hun nok ude, hvor hun ikke rigtigt kunne bunde og burde vende om.

Alt det overhørte min strandnabo. Han kom hen bagefter og jeg fik ros, for at tackle hende så hensynsfuldt, selvom han sagtens kunne høre, at jeg var gal, som han sagde.

Jo tak… ulyst til naturister må man gerne have i min optik, men så skal man bare ikke være lige der. Det er dumt og jeg vil forøvrigt heller ikke i en kasse med “det er ulækkert”, bare fordi hun ikke kan lide nøgne mennesker…

Forøvrigt vil jeg heller aldrig nogensinde rende ind i dig i badetøj. Enten lader du som ingenting eller også ser du af at få smidt tøjet i en fart. Jeg kan nemlig godt huske dengang, da jeg mødte en gammel klassekammerat. Jeg var iført evakostume. Han var iført tækkelige badebukser og ville udveksle livshistorier. I timer. Sådan føltes det i hvert fald!

Ligeværd min bare røv, er jeg lige ved at sige, men jeg skal nok lade være ;-)