For nogle dage siden skrev jeg om Smukkere, hvor du kan købe frisørprodukter til yderst rimelige penge. Jeg bestilte nogle af mine yndlingsprodukter og de kom prompte. Da jeg pakkede kassen op, kunne jeg se, at der var mere end det bestilte. Jeg undrede mig noget, men det skulle vise sig, at det var helt bevidst…
“…forøvrigt tak for trafikken fra din blog – vi har lagt lidt ekstra godt til krøllerne i din kasse.”
Se, det kalder jeg god salgsstrategi. Nu får de yderligere reklame her på siden, ikke gratis, men heller ikke i nærheden af den pris, det i virkeligheden er værd. Hun er en klog kvinde, hende der sendte varerne til mig.
Forøvrigt kan jeg stadig anbefale stedet. Varerne ankom omtrent dagen efter og den slags entrepreneurship skal forøvrigt belønnes, synes jeg :-)
18 kommentarer
AnneMette
5. august 2008 at 23:18Jeg kan også anbefale http://www.billigvoks.dk – selvom navnet antyder at de kun sælger hårvoks, har de masser af andre ting og sager til kvinder. Pakken kommer hurtigt og priserne kan sagtens konkurrer med de udenlandske sider.
Jeg vil lige understrege at ikke har noget med billigvoks.dk at gøre, blot en tilfreds kunde!
Mvh AnneMette
Karin
24. juli 2008 at 16:39Ja, del du bare videre.
Det er vel ikke anderledes end når en veninde eller søster anbefaler noget, som hun mener en anden fortjener at kende til. Hvis firmaer har et godt produkt, god service eller en god pris, ja, så fortjener de da også handlen. Kald det reklame, tips eller anbefalinger – men jeg vil hellere have dem af en tilfreds forbruger end af firmaet selv. Jeg stoler ikke på Søs Fenger, Sidse Babet Knudsen og hvem der ellers reklamerer for tiden – de får jo penge for det. Men jeg stoler på dig, Liselotte, for du gør det kun for din egen fornøjelses skyld og af et godt hjerte. Det kan jeg lide! Så tak for det. Og ja, der er også sendt en ordrer afsted herfra ;-)
Liselotte
24. juli 2008 at 16:36Tak for det gode råd, Birgitte – nu er det delt med os allesammen :-)
birgitte
24. juli 2008 at 15:52Kære Liselotte.
Jamen tak for alle dine gode råd mv. Jeg vil gerne give dig et. Mangler du cremer, hårprodukter, Redken, mascara, alt muligt inden for kosmetik og skønhedspleje, kan jeg anbefale Amy. Jeg har flere gange bestilt div. hos hende i USA til en brøkdel af prisen herhjemme. Bl. a. køber jeg Redken, Neutrogena, Poul Mitchell, ROC, Clerasil, og alle de kendte mærker. Mine børn er vilde med Carmex læbepomade, som koster 60 kr. i Urban på Strøget og hos Amy 2 dollar. Hun putter en masse ekstra i pakken, så det er altid spændende at få pakke fra Amy. Hun er altid villig og sød til at hjælpe med div. produkter og evt. spørgsmål. Det er super!!
Hendes mailadr. er:oomkazoom67@yahoo.com
Hils fra Birgitte fra Jyllinge.
Liselotte
24. juli 2008 at 15:52Jeg bliver skam ved. Gode ting skal deles, er min overbevisning, så der skal nok komme flere af den slags :-)
Gitte
24. juli 2008 at 15:44Hvis man nu betragter din blog som et godt gedigent ugeblad (og det er altså virkelig positivt ment), så ville jeg lægge dine velafprøvede ‘reklamer’ hen på siderne med ‘Tips til læserne’ eller ‘Bedst i test’.
Og bliv endelig ved. Dine links er til stor inspiration og nytte for mig…
Anita
24. juli 2008 at 15:09Ja, de kroner kan godt betale lidt af enten sure regninger eller herlig morskab. Jeg synes det er skønt .. bedst, som man havde glemt det, så kommer der en check ind ad brevsprækken.
Jo, googles reklamer er kommet for at blive. Ihvertfald hos mig ;-)
Delfina
24. juli 2008 at 15:09Du må endelig ikke stoppe med at anbefale gode hjemmesider, give tips og andet. Det er sådan jeg blandt andet lærer nye sider at kende og jeg stod netop og manglede shampoo :-)
Tak for hjælpen
Liselotte
24. juli 2008 at 14:19Jeg synes egentlig, at jeg skriver det tydeligt ovenfor, men min personlige frihed er det vigtigste for mig. Jeg vil have frie hænder til at skrive, som jeg lyster.
Hvad frie hænder er, defineres nok forskelligt fra person til person. Min personlige definition er, at jeg kan mærke i maven, at jeg ikke begrænses. Så enkelt er det :-)
Google Adsense… de begrænser mig ikke det mindste. De er tydelige reklamer for produkter, som jeg overhovedet ikke har noget forhold til. Jeg har ikke noget personligt forhold til de reklamer. Google Adsense har vurderet, at der kan lægges reklamer på siden her. De, som vælger at købe reklameplads hos Google ved, at deres reklamer vil optræde på alverdens sider af skiftende kvalitet og dermed begrænses jeg ikke.
Jeg har ikke det mindste imod reklamer, så længe de ikke begrænser mig. Jeg er på ingen måde frelst og elsker, at de reklamer f.eks. har betalt for mit nye kamera :-)
Anita
24. juli 2008 at 13:45Personligt synes jeg, det er en tydelig form for reklame at skrive om et eller flere produkter/firmaer/hoteller etc.
Også selvom vi ikke har tiltænkt det som værende en sådan, imens vi skriver, eller efterfølgende vælger at pakke det ind som et tip eller en god oplevelse, vi har haft.
Så kan man så vælge at springe over, hvis produktet ikke har nogen interesse eller man kan læse med, få udvidet sin horisont og måske endda blive en smule klogere. Sådan reagerer vi så forskelligt på skriverierne.
Nogle synes fx. at google-reklamerne er drønirriterende og skæmmende for sidens indhold. Personligt kan jeg netop også lide den frihed de giver, for de rykker sig alt efter, hvad der skrives om. Det giver en lang fleksibel line og det kan jeg li’. At de skæmmer, er jeg så helt enig i. Jeg synes de er meget lidt kønne, men de giver nogle fine håndører og det er ikke så ringe endda.
Det er vel derfor, vi har dem på ;-)
Grevetøzen
24. juli 2008 at 13:18Nu bliver jeg altså nødt til at spørge dig Liselotte – du har et banner i siden der reklamerer for Slanke Gel – et “fantastisk” produkt der lover dig et vægttab på 5 kg på en uge – er det også et produkt du har personlig erfaring med eller er det en “betalt” reklame??
Deborah
24. juli 2008 at 13:05Jeg har intet problem med, at nogen påskønner, hvis jeg af LYST, har omtalt et produkt. Og det gør jeg, hvis jeg “falder over” noget, jeg synes er godt. Jeg kan da også skrive, hvis jeg falder over noget rigtig l…. og således er jeg heller ikke til falds, og vil have lov at skrive, hvad der passer mig. Har andre lyst til at være til salg sådan 100%, så dem om det, men så føler jeg heller ikke, det er den ægte og brugbare mening jeg får. I dit og eget tilfælde, synes jeg det er en win-win-situation, hvis nogen påskønner, hvad vi skriver og de får noget ud af det, fordi det er af LYST!
Lotte
24. juli 2008 at 12:52Jamen jeg vidste godt, uden at du har skrevet det her før, at det er sådan du har det med det :-)
Og personligt er jeg da også tilfreds med, at det er dig der sætter sådan et niveau, men alle er bare ikke som dig.
I princippet kan man sælge det VILDESTE lort via sin side, ja via et dagblad og tilsvarende og ingen tænker sig nogensinde om.
Tag f.eks. urefleksive reklamer for den tredje verden. Projekter “man” støtter fordi, det ser godt ud, man fremstår som “rigtig”. Den slags er der BUNKER af i blogland, og det helt store problem er, selvfølgelig, at det snarere er et forsøg på at rense sin egen samvittighed end at se på, om reklamen nu også virker hensigtsmæssigt og giver fornuftigt udbytte. Faktisk vil jeg vove den påstand, at det meste af nettet er bygget op omkring den præmis.
Hårprodukter er forholdsvis harmløse, men det er et generelt perspektiv på økologi ikke. Jeg så forleden en reklame for økologiske hårprodukter, mage til sludder…..mage til forbandet vrøvl. Samme sag med kaffe (en af mine kæpheste) man kan ikke kalde nogen som helst kaffe økologisk med mindre, den er dyrket i baghaven, thi den er jo ikke GÅET fra Colombia men fløjet med en KÆMPE maskine, der har kastet millioner af ikke-øko-partikler ud i det ganske verdenshav.
Jeg tror bare, jeg argumenterer for, at man bruger hovedet. Og så har jeg da også mere tiltro til den lille “frisør” der belønner bloggeren end mastodonten hvis firma er bygget op omkring reklamens magt. Men det er bare min præference. Her i huset sorterer vi reklamer. Vi læser dem kritisk og såfremt det lyver, så boycuttes produktet. Et lille patetisk princip måske men nok så fremmende for den kritiske sans.
Stine
24. juli 2008 at 12:40Jeg synes din “reklame” var mere et tip end egentlig reklame. Forskellen er meget lille, men den er der. Og dejligt, at du fik lidt ekstra i kassen :)
Nadia
24. juli 2008 at 12:37Liselotte, jeg tror også forskellen er, når du nævner produkter er det fordi, du selv har (personlig) erfaring med det. Eller har et eller anden relateret produkt forhold til. Fx de annoncer i sidebaren stempelfabrikken, grafikske løsninger er noget der mere eller mindre dirkte relaterer til dit (til tider) erhverv.
Men når du fx omtaler et produkt på selve bloggen er det vel fordi, du mener at produktet er godt og det ville være snyd og skam, at ikke dele med andre. Det er jo i den sidste ende helt op til os, at tage i mod. Men det klart. Grænsen mellem blog-reklame og non-blog reklame er hårfin. Og indimellen svær at gennemskue.
Liselotte
24. juli 2008 at 12:08Jeg er lige i gang med et interview, som flyder via emails. Sjovt og underholdende er det, men i forbindelse med det, er jeg blevet spurgt om min holdning til reklamer på bloggen. Det er oplagt at citere mit svar her, Lotte, for det er jo en interessant diskussion :-)
“Der er fra tid til anden heftige diskussioner i blogverdenen omkring det at blogge for penge. Min holdning er, at det i sidste ende er den enkelte blogger, som skal afgøre om han/hun vil og kan det og i hvilken udstrækning det skal være i.
Jeg er selv en af dem med Google AdSense i sidebaren, så jeg er ikke mere hellig end vi kan slagte den ko, men… dybest set finder jeg det dybt uinteressant at læse anmeldelser af forskellige uvedkommende produkter og falder jeg over den slags, forlader jeg siden igen specielt, hvis jeg opdager, at der ikke gøres TYDELIGT rede for, at det kommende blogindlæg er en sponseret anmeldelse. Det sidste kan næsten gøre mig vred, for jeg føler mig ført bag lyset.
Jeg vil kun læse anmeldelser, hvis jeg er ude i et ærinde. Jeg gider ikke, at min tid skal spildes på ligegyldige beskrivelser af kaffemaskiner, cremer eller andet, som ikke er et nært forestående indkøbsobjekt, men sådan er vi jo forskellige.
Sponsorer kommer aldrig til at bestemme, hvad jeg skal skrive. Som jeg skrev tidligere, så er Slagt en hellig ko MIT sted og med det følger suverænt enevælde. Det holder jeg alt for meget af, til at skulle give køb på mig selv for mammon. Min side bliver aldrig nogensinde med andet indhold, end det jeg beslutter mig for skal derud. Min personlige frihed og integritet er den hellige ko, som aldrig bliver slagtet ;-)
Det er da en besnærende tanke, at kunne tjene penge på at blogge, men jeg er alt for anarkistisk anlagt, så en aftale omkring indlæg ville snære som en spændetrøje.
Omkring annoncer i sidebaren, så har jeg haft en del forespørgsler. Jeg har sagt nej, for det har ikke været produkter, som jeg har fundet tilstrækkeligt fleksible til at de ikke ville begrænse min frihed til at skrive, hvad jeg har lyst til. Friheden til det, er meget vigtig for mig, men jeg er absolut ikke afvisende overfor aftaler af den art. Jeg er vist bare frygteligt territorial anlagt, så i samme sekund jeg får en mavefornemmelse af, at de vil kunne ende som bestemmende for mine skriverier, trækker jeg mig.
I grunden kan det lyde lidt latterligt, hvis vi begynder at se på mine skriverier, for de kan næppe kaldes anstødelige i nogen som helst sammenhæng, men det er netop friheden til skrive det, som falder mig ind, som vægter tungest. Så er det i virkeligheden ligegyldigt, om jeg nogensinde anvender den frihed. Den skal være til stede. Ellers gider jeg ikke blogge.”
Sådan tænker jeg om det, Lotte – og indeni mig, er der stor forskel om jeg omtaler et produkt af lyst eller af pligt. Jeg HADER pligter ;-)
Lotte
24. juli 2008 at 11:58Jeg kan ikke lide, at man reklamerer på sin blog. Men det gjorde du vel egentlig heller ikke.
Du skrev bare om et produkt, du godt kan lide, og derfra blev det opfattet som reklame af dem, der sælger.
Det er sgu da et samfundssymptom.
Hallo, nu er du jo ikke hvem som helst. Men et godt og ærligt menneske , der ikke er til salg for hvad som helst.
Skal reklamer ikke være RIGTIGE reklamer, før det er reklamer? Altså sådan noget med bannere og sådan?
Ved godt, det er flueknepperi. Men jeg så lige mit snit til at tænke lidt…Hvor faen går grænsen mellem at anbefale noget og så reklamere?
Anita
24. juli 2008 at 10:25Det kan godt give en lille bonus, at reklamere på sin blog engang imellem (been there…). Det synes jeg bare er helt okay ;-)