Det mest fornuftige jeg har foretaget mig i dag…
Jeg har klippet hovederne af valmuerne, så frøene kan ende samlet et sted, hvor jeg kan finde dem. Frøstandene skal vendes med mellemrum, for de er endnu ikke helt tørre, så for at undgå råd, skal de rystes grundigt. Ved samme lejlighed vælter så frøene ud af de, som allerede er tørre. Der bliver vist en god portion. Det er bare så meget i orden.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
7 kommentarer
Luise
7. august 2009 at 13:43Hej Liselotte eller andre,
Jeg har fået fat i nogle valmuehoveder fra de mest fantastiske vilde valmuer jeg nogensinde har set. har fragtet dem hele vejen fra Læsø til København, fik dem af en gammel dame deroppe fra. Nu ligger hovederne i en lille skål og frøene pipler ud.
HVordan og hvornår skal jeg så dem i min have?
Jeg har ingen forstand på det overhovedet, så det må gerne være et meget pædagogisk svar.
på forhånd mange tak.
Og forøvrigt, super gode billeder du tager Liselotte.
HIlsen Luise
Karin
23. juli 2008 at 12:49Fint fint. Jamen det gør det da bare så meget lettere. Jeg venter spændt på flere lupiner næste år. Tak for tippet ;-)
Liselotte
23. juli 2008 at 10:41Karin, lupinerne har jeg erfaring for, breder sig ganske villigt uden hjælp, så dem hjælper jeg ikke på vej, men valmuerne… dem gider jeg godt prøve at hjælpe lidt :-)
Karin
23. juli 2008 at 10:20Øhh, klipper, ikke flipper..
Karin
23. juli 2008 at 10:19Jeg synes det er et ganske fornuftigt system når planterne formerer sig ved egen kraft. Frøstande, løg der deler sig, stauder der breder sig. Skønt at der bliver mere af alt det grønne og kønne. Og billigt ;-)
Ved du forøvrigt om jeg gør det samme med lupiner? Flipper frøstanden af, tørrer og sår til efteråret?
Liselotte
22. juli 2008 at 19:43Jette, trøjen er vel ikke specielt fornuftsbetonet, når man tænker på hvor mange der allerede ligger i skabet – og selv tak ;-)
Jette Hyllested
22. juli 2008 at 19:25Øh… det passer vist ikke, hvad med den hæklede trøje ;-) den er ellers rigtig flot, og tak fordi du giver opskriften videre, måske den skal prøves engang.