- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Liselotte
23. juli 2008 at 10:40Næ, det ville der vist ikke, Karin og det ville dælme være kedeligt :-)
Karin
23. juli 2008 at 10:22Ja, modsætninger er der i alt. Ellers kunne vi vist ikke mærke forskel på noget. Ja, der ville vel sagtens ingen forskel være…
Liselotte
23. juli 2008 at 09:19Næ, det skal man vist ikke, siger de kloge, men ind imellem skal man jo ud i sumpen, for at mærke, hvor der er fast grund :-)
Steen Brølling
23. juli 2008 at 08:22Nej hva’ er det man siger: Flyv ikke højere end vingerne bær’… :)
Maria Jensen
22. juli 2008 at 09:56Håber overaskelsen var god!
:-D knus Maria
Liselotte
22. juli 2008 at 06:21Karin, jeg står på benene. De er plantet solidt i den jyske muld, men de vakler lige et øjeblik ind imellem. Det var overraskelsen i går. Ikke frygtelig, bare overraskende og jeg tror altid, at jeg har styr på tingene. Det har jeg ikke en skid… :-)
Karin
22. juli 2008 at 00:03Håber du finder dem snart. Du lyder dog så fattet, så måske du allerede har fundet dem?
Liselotte
21. juli 2008 at 22:40Jamen jeg har det dejligt, faktisk :-)
Jeg blev bare overrumplet, overrasket og skal lige finde nogen ben, som kan bære… eller noget :-)
Karin
21. juli 2008 at 20:57Forleden opdagede en fjern veninde/nærmere bekendt at jeg havde stormvejr inden i. Hun iagttog på afstand og sendte en mail samme aften. Hendes ord varmede så meget, og selvom jeg var hevet op af min elskede mand, så gjorde det alligevel indtryk. Tænk at hun så det og tog sig tid til at give mig en skulder.
Håber at du har fundet en skulder eller måske et dæk at sparke til. Og må morgendagen så komme med varme indeni og udenpå, som Sifka siger.
Camilla
21. juli 2008 at 20:25Tænker nogle gange på hvilken selvopholdelsesdrift der gør det muligt for os, at rumme og udstråle så forskellige følelser. Kræfterne må være uanede – dine også; udfordringerne til trods :-)
Håber du nyder det dejlige vejr de lover i de kommende dage. Pas på dig selv.
Sifka
21. juli 2008 at 20:14Jeg siger dig, sommervejr er på vej. Indvendig, som udvendig. Sommervejr, der løfter hjerter, hjerner og humør i al almindelighed. Bare sådan.