Morgenen er brugt til at sy knapper i den sidste FLS. Jeg er svært tilfreds med mig selv, for nu er de alle færdige og jeg havnede ikke i en strikkekrise, hvor den sidste lå hen i meget lang tid.
Til denne grønlige FLS er brugt knapt 400 gram af den gode shetlandsuld fra Aagaard Tekstil-Håndværk og det er jo nærmest ingenting. Jeg har strikket den en anelse mindre, end den antracitgrå. Kortere og lidt smallere. Der er forskel på de to trøjer, selvom de ligner hinanden.
Knapperne er keramikknapper lavet af en lokal keramiker, men desværre husker jeg ikke navnet på hende og hun sælger sine knapper, uden at have navn på dem. De passede som fod i hose, da jeg fik øje på dem i butikken og trak dem over på garnet, så selvfølgelig skulle det være dem.
Trøjen passer perfekt. Jeg ender med at blive rigtigt glad for den også. Nu er det omtrent enden på min ferie og også enden på min FLS-feber. Der bliver ikke strikket flere. Nu er der i stedet slået op til endnu en Cobblestone, fordi de i forvejen to er Kenneths absolutte yndslingstrøjer og fordi han har indkøbt garn til både en antracitgrå og en smuk blå.
Han har besluttet, at den grå skal strikkes først. Jeg er i gang.
21 kommentarer
Liselotte
16. oktober 2008 at 00:26Det er i orden, Lene :-)
Lene Møller
15. oktober 2008 at 20:36Tak for svaret – havde jeg kikket kommentarene igennem inden havde jeg set, at du har svaret på det en gang……beklager!
Liselotte
15. oktober 2008 at 09:22Ja, den er strikket i dobbelt garn, Lene :-)
Lene Møller
15. oktober 2008 at 09:09Den trøje er bare for fed! Jeg har været inde på din side mange gange for at kikke og beundre den. Nu er jeg så heldig at skulle en tur til Aagaard i morgen sammen med nogle dejlige damer. Så jeg satser på de ca 400gr – er din strikke i dobbelt garn??
Liselotte
5. august 2008 at 06:56Der er link til opskriften i indlægget ovenfor, Doris.
doris thygesen
4. august 2008 at 22:52jeg har ledt efter opskriften på FLS trøjen uden held. Kan jeg få hjælp til det?
Liselotte
26. juli 2008 at 10:41Måske er det Birthes knapper, men jeg tror, at jeg ville have genkendt navnet dengang, hvis det var hendes. Jeg har andre ting af hende, så jeg kender hende godt :-)
Tusindfryd/Dorte
26. juli 2008 at 09:24Lidt sent, men jeg har holdt ferie uden puter *S*
Jeg tror måske knapperne er lavet af Birthe Sahl – http://www.nordjyske.dk/jammer.....76%2c5%2c4 – De ligner ihvertfald dem jeg har købt…
Kh Dorte
Liselotte
18. juli 2008 at 22:21Tak Tina :-)
Tina - omme i London
18. juli 2008 at 22:19SUK, hvor du faar produceret en hele masse! Jeg ville oenske jeg kunne strikke paa vej til og fra arbejde, men der er sjaeldent albuerum nok til at aande, saa glem alt om at strikke!
FED troeje og knapper!
Liselotte
18. juli 2008 at 21:53Minni… jeg elsker rusk! Jeg er også god for en omgang af det, hvis det skal være ;-)
Janne, uvasket uld betyder formentlig bare, at det stadig er fuld af lanolin. Det er slet ikke ringe, men det lugter af ULD. Du kan roligt købe det og siden vaske det forsigtigt, når du har strikket.
Ann, her skinner solen ikke. Jeg vil gerne bytte lidt :-)
Ann
18. juli 2008 at 16:18Det er da utroligt saa hurtigt du faar disse troejer af pindene. Kunne du ikke lige strikke en til mig, som tak fordi jeg fortalte dig om det Link!!!Just joking!! Du havde jo nok fundet det af dig selv.
Her skinner solen og det er dejlig varmt!
Ann
Janne
18. juli 2008 at 16:15Wow.. så kan det nok ikke gøres meget hurtigere.. hvor er den fin…
Lige et hurtigt spørgsmål: Kryber uld? Har nemlig kig på noget og der står det leveres uvasket.. Hvad skal man lægge i det? For det kan vel næppe vaskes før man har strikket af det?
minni
18. juli 2008 at 15:39du er sgu da som lyn og torden ..du behøver da ikke blæsevejr du har dig …
Liselotte
18. juli 2008 at 13:12Marehalm og sand, det er lige hvad den ligner :-)
Annette, eyelet increases betyder omslag, som på næste pind strikkes som en maske (altså en udtagning). På den måde kommer udtagningerne til at ligge, som små huller langs hele bærestykket. Hvis man ikke vil have hullerne, kan man tage ud ved at løfte løkken mellem 2 masker op på pinden og strikke den drejet ret. Det ses ikke :-)
Annette
18. juli 2008 at 12:40Jøsses hvor er du dygtig :-)
Misundelsen må lyse ud fra din skærm, jeg ville gerne jeg havde evner som du!
God fredag til dig.
Syersken
18. juli 2008 at 11:49Like vakker som de andre du har strikket. Har et spørsmål til deg som har strikket den så mange ganger. Hva betyr eyelet increases?
karen
18. juli 2008 at 11:38hvis det er shetlandsuld som ligner på det fra http://www.garn.dk så er løpelengden ca 200 m pr. 50 g.
karen
18. juli 2008 at 11:37jeg kunne nesten tro at du har spunnet garnet av sand og marehalm ved vesterhavet – det er så ubeskrivelig vakkert og naturlig og perfekt for fls – nydelig arbeid!
Liselotte
18. juli 2008 at 11:36Ina, tynd garn til pinde 2½ – 3, men strikket i dobbelt garn på pinde 5. Jeg kender ikke løbelængden.
Ina
18. juli 2008 at 11:32Dine FLS-er er meget smukke!
Det er ikke meget garn, du bruger! Er det meget tynd garn? Ved du, hvor mange meter det er på 50 eller 100 meter? Og på hvilken pinde strikker du trøjen?
Mange spørgsmål, men de er utrolig smukke! Jeg kunne god lide at strikke en selv.