18

Manifestation

Solen skinnede til morgen. Det gør den fortsat, men der lufter og vinden er kølig, så jeg var udstyret med striktrøje, inden jeg tog kameraet med udenfor på den sædvanlige morgenrunde. Stille morgenvandring i haven med Oskar ved siden af, er ved at være en fast procedure og jeg elsker den tur. Der er naturligvis ikke sket noget som helst i den have, men sådan skal det jo netop være. Alt er godt.

Siddende nede på fars bænk med udsigt til stauderne, blev jeg klar over, at jeg stadig vegeterer efter Alexanders død. Jeg er inde i en udvikling, som gør hverdagene anderledes. Jeg handler anderledes. Jeg bruger min tid på en helt anden måde, end jeg gjorde tidligere. Jeg bruger en stor del af tiden på mig. Det er slet ikke så ringe og jeg trængte sådan, så det gør godt.

Der sker en masse indeni. Udenpå er det måske ikke så tydeligt, men jeg har krøller, der kilder i nakken, og det er den fysiske manifestation. Det lyder måske underligt, men sådan er det. Jeg plejer at være korthåret. Helt korthåret. Tjekket og med styr på tingene, for det er nødvendigt, når man er mor til et barn med de udfordringer Alexander var født til. Det korte hår gjorde mig stram. Det gav mig styrke og gjorde mig i stand til at håndtere og indeksere, fordele energi og handle. Det lange hår gør mig blid og mild. Det gør mig rodet og ustruktureret. Det gør mig til kvinde og ikke bare til en mor med tjek på tingene…

Jeg kan lide fornemmelsen af krøller, der kærtegner nakken. Jeg kan lide den feminine side, som får masser af plads nu. Jeg kan lide, at jeg kan give lidt slip. Jeg har ikke bestilt tid ved frisøren. Jeg kan vist lide mig. Det er sådan set en fantastisk start på en feriemandag :-)

Du vil sikkert også kunne lide