18

Besværligt sammenfald

Da jeg var ung – meget ung – havde jeg en forestilling om, at jeg skulle have børn. Mange børn. De ville allesammen være blonde med blå øjne. De ville ligne mig og jeg ville genkende mig selv i dem – både udenpå og indeni.

Det er slet ikke blevet sådan. Det blev ikke til mange børn. Det blev til to. Jeg har kun den ene tilbage og hun ligner overhovedet ikke mig. Hun ligner mig kun sporadisk indeni og hun ligner mig slet ikke udenpå. Hun er høj, mørkhåret og med brune øjne. Hun ligner til gengæld sin far. På en prik!

Når jeg kommer til kort i teenage-centrifugen, overtager hendes far og efter et øjeblik, er der ro og fred. De taler sammen. De råber sjældent. Jeg har ikke knækket koden endnu. Måske gør jeg det aldrig, men det gør ingenting, for jeg er på rejse med en datter, som måske ikke ligner mig, men til gengæld tegner til at blive et meget spændende menneske.

Èn ting kan jeg dog genkende. Personlig frihed er utrolig vigtig for mig. Jeg hader begrænsninger og regler. På det punkt genkender jeg mig selv i hende, den frihedselskende teenager.

Jeg synes, det er i orden at have det svært med regler og rammer. Jeg synes også, at det er dødbesværligt, at hun har valgt at ligne mig på lige præcis det punkt…

Du vil sikkert også kunne lide