Sommerglæde

Optimist må man godt være. Jeg dyrkede disciplinen denne tidlige eftermiddag, så jeg trak ud på terrassen, smed kludene og satte mig med strikketøjet og en pose sommerærter…

Uhm, som de smager…

Strikketøjet føjede sig og jeg nød, at jeg kunne sidde på terrassen i ro og fred, men der var altså ingen generende sol. Der var mestendels skyer. Smukke skyer, men altså… jeg ville nu gerne have haft lidt sol.

I stedet for at ærgre mig, nød jeg bare det lune vejr og en sommerkjole var tilstrækkeligt til, at jeg ikke længere syntes, at der var i den kølige ende. Benene op på bænken. Skrædderstilling fungerer godt, når man sidder med store strikketøj, så sådan gik en times tid, inden jeg havde fået nok og strakte ben.

Krydderurterne trives. De har fået noget af det regn, de har sukket efter. Nu gror de. I vildskab.

Lavendlerne er sprunget ud og dufter helt op på terrassen. Dahlia og lupiner er klar til vaser om et øjeblik og sørme om ikke den klatrerose, Kenneth satte for et par år siden, nu kvitterer med hvinende røde blomsterklaser…

Den slags skal man ikke sidde overhørig.

Af med et par grene, den røde kande ud af skabet og vupti… man har ren sommerglæde!

Jeg elsker vejr, som det vi har i dag. Gråvejr, men lunt og dejligt. Det er det bedste, jeg ved, og i aften kommer Ella. Så skal der snakkes, grines og hygges. Det er alt for længe siden. Det er også ren sommerglæde!

Jeg har masser af det… :-)