9

Vi gik i sort…

Formiddagen var helliget fotos. Eftermiddagen blev brugt på en køretur til Hurup, for jeg måtte altså have den sorte garn med hjem til mig selv også. Tanten kunne også godt bruge en afløser til den brune sag, så hun ville også gå i sort. Det gjorde vi så…

Der er nu pænt derude på Ågård…

Jeg kunne sagtens være fristet til flere garnindkøb, men jeg beherskede mig efter det forrige rov, som har givet rigeligt med beskæftigelse det næste stykke tid.

I front ligger Kenneths blå garn. Til højre er den garn, som lige nu er på pindene til endnu en FLS. Bagest er den sorte garn med antracitgrå nister og resten er laster, som også skal plejes med mellemrum.

Alt garnet er ren uld. Jeg elsker naturmaterialer og jeg holder allermest af ulden. Uld har fantastiske egenskaber og kan anvendes sommer som vinter. Lag på lag kan uld altid holde dig varm.

Nu tager Kenneth og Tanten en morfar foran Tour’en. Oline slår lystigt i tastaturet inde ved siden af og jeg har lige smidt otte store marengs i ovnen. De skal forvandles til Pavlova med blød, vanilleflødeskum og jord- og hindbær, når vi engang er nået gennem de friske rødspætter og de nye kartofler, som er på menuen i aften. Vi skal nok blive mætte…

Mon ikke jeg skulle forsøge at ramme sofaen og fatte strikkepinden. Jeg tror det.

Du vil sikkert også kunne lide